Annonce
Haderslev

Haderslev Revy-holdet er klar

Revyholdet - første række fra højre mod venstre:  Anette Kjærgård, Torben Hansen, Pia Lindblad, Sabine Skjønnemand, Alice Nielsen, Merete Berg-Juhl, Steffen Juhl Benkjer og Marc  Hurkmans.Anden række fra venstre mod højre: Kim Dalmose, Dennis Bjerre Deleuran, Sabrina Søeberg, Mette Juhl og Erik Petersen. Foto: Dorthe Rasmussen
Den 28-årige Sabrina Søegaard er én af debutanterne i den nye Haderslev Revy, der får premiere til oktober.

HADERSLEV: Instruktør Benthe Andersen havde satset på et hold på otte skuespillere. Der er nu faktisk næsten dobbelt så mange, der gerne vil prøve kræfter med at spille revy i Haderslev.

- Vi er oppe på 13 skuespillere, for der er lige kommet nogle flere til her på falderebet, fortalte hun, da skuespilholdet mandag var samlet i Skuespilhuset på Stadionvej til de indledende prøver.

Skal de allesammen spille med i revyen?

- Vi må se, hvordan det udvikler sig under prøverne. Der skal også være nogle, der kan være stand-in ved sygdom og andet, sagde Benthe Andersen.

Revy-holdet er en broget skare af både unge og ældre, mænd og kvinder, der kommer fra hele lokalområdet.

Nogle har prøvet kræfter med revy-genren før, andre har ikke.

Én af debutanterne og den yngste på holdet er den 28-årige Sabrina Søeberg fra Vojens.

- Revy er noget helt nyt for mig. Jeg tog til audition, for jeg elsker at spille skuespil. Jeg har tidligere spillet skolekomedie, fortalte Sabrina.

Hun arbejder til dagligt som kunderådgiver hos Sønderjysk Forsikring i Rødekro.

- Så det er også for at få lidt modspil til mit daglige arbejde og lære nogle nye mennesker at kende. Og så er det jo helt vildt grænseoverskridende, konstaterede Sabrina Søeberg.

Den 71-årige Erik Petersen fra Haderslev var mødt op til prøverne på opfordring af Benthe Andersen.

- Hun sagde, at hun godt kunne bruge nogle flere mænd i revyen, lød det fra Erik, som har spillet en del teater på Forsøgsscenen gennem de seneste 15 år.

- Jeg har blandt andet spillet med i Jeppe på Bjerget, Holberg i Gården hos Ehlers Samlingen og i De fire Hanrejer på museet, fortalte Erik Petersen.

Du skal måske spille borgmesteren?

- Synes du da, at jeg ligner ham, grinede Erik.

For syv år siden gik han på pension efter 47 år som It-medarbejder hos Post Danmark.

At han både kan synge og spille demonstrerede han, da instruktøren bad ham og Mette Juhl improvisere på scenen i stykket "Den forkerte date".

Bagefter sang han "Der er i dag et vejr".

Det er lokale forfattere, der har bidraget med sange og sketches til Haderslev Revy, der får premiere på Kulturhus Harmonien tirsdag i uge 43.

Revy-holdet kommer også til dette års Kløften Festival om lørdagen for at give publikum en lille smagsprøve på, hvad der venter.

Der vil være to optrædender ved Kaffebaren med præsentation og lidt sketches på hver 15 minutter klokken 15.30 og 18.30.

Annonce
Sabrina Søeberg på 28 år fra Vojens glæder sig til at prøve kræfter med revy-genren. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce