Annonce
Haderslev

Haderslev skal markedsføre tourfelts tur for 600.000 kroner

Cykling er en populær sport i Haderslev Kommune. Der er mange motionsryttere, men 4. juli 2021 kører verdens bedste cykelryttere gennem Haderslev by, og forberedelserne til den fest er nu ved at gå i gang. Arkivfoto: Claus Thorsted
Flertal i byrådets økonomiudvalg nikker ja til samarbejdsaftale med den danske Tour de France-arrangør. Svend Brandt fra Enhedslisten stemte imod.

Haderslev: 200 frivillige, der er klar til at hjælpe i mindst fem timer, samt 600.000 kroner til markedsføring. Det skal Haderslev Kommune som én af de såkaldte parcour-kommuner forpligte sig til at stille til rådighed, når verdens største cykelløb, Tour de France, søndag den 4. juli 2021 på tredje etape af det prestigefyldte cykelløb drøner gennem Haderslev By og kommune på vej mod målbyen Sønderborg

På det seneste møde drøftede politikerne i Haderslev Byråd kravet, som blev godkendt af et flertal. Kun Enhedslistens Svend Brandt stemte imod. Flertallets ja glæder formanden for økonomiudvalget, borgmester H. P. Geil (V).

- Nu kan vi gå i clinch med butikker og handelsstand og se, hvad de og andre kan byde ind med. Dagen skal være en festdag, siger borgmester H. P. Geil (V), som forklarer, at det i første omgang handler om at skaffe dokumentation for, hvad der samlet - også af ikke-kommunale initiativer - kan forventes at blive brugt til markedsføring.

- Vi samler det simpelthen, siger H. P. Geil.

Annonce

Baggrund

Det er Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 I/S, der står for afviklingen af de tre etaper i Danmark fra den 2. til 4. juli 2021.

Det er Grand Départ Copenhagen Denmark, der har udarbejdet udkastet til den samarbejdsaftale, som Haderslev Byråds økonomiudvalg har taget stilling på sit seneste møde.

Stort markedsføringsmæssigt

Blomster, flag samt alle mulige former for aktiviteter skal samle mange mennesker på gaden, som bag afspærringerne kan være med til at heppe på feltet.

- Markedsføringsmæssigt er det stort. Det er verdens tredjestørste sportsbegivenhed, og vi er med, siger H. P. Geil.

Målbyen Sønderborg, og her vil flere tusinde pressefolk fra hele verden dække den sidste sprint-kilometer. Men når det regner på præsten, så drypper det også på degnen - og dermed Haderslev.

- Så jeg håber da, at vi kan vise os frem, siger borgmesteren.

Ud over de frivillige og markedsføringsbidraget skal Haderslev Kommune bistå med alle relevante godkendelser i forbindelse med afvikling og opsætning og nedtagning af afspærringer.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce