Annonce
Haderslev

Haderslev-studerende nomineret til fornem  pris

Næste generation af unge kreative. Fra venstre Kat Giphardt og Line Sindberg ved årets Creative Circle Award hvor de var nomineret. Desværre vandt de ikke, men de smiler alligevel stort. Pressefoto
Kat Giphardt og Line Sindberg, som studerer grafisk kommunikation i Haderslev, har gjort sig bemærket i de kreative brancher. De var iklædt ens grønne kjoler, da de forleden var nominerede til en fornem kreativ pris.
Annonce

HADERSLEV:  Line Sindberg og Kat Giphardt er studerende på grafisk kommunikation (Skolen for Visuel Kommunikation) ved UC SYD  i Haderslev.
De er også næste generation af de dygtigste kreative.

Det har de bevist ved at være nomineret til en Young Creative Circle Award, der uddeler priser til de bedste unge kreative talenter i Danmark.

En prisuddeling, som er en del af  Creative Circle Award -  hvor Anders Breinholt er vært – og som er Skandinaviens største kreative pris, der hylder talentet på tværs af de kreative brancher inden for blandt andet design og digital design, reklame og film, lyder det i en pressemeddelelse fra UC Syd.

Tidligere på året har Line og Kat skullet forsøge at finde en løsning på Københavns udfordringer med overturisme.

De har haft beskedne 36 timer til at udtænke og udforme kreative løsninger. Og én af dem er en film, som altså  blev nomineret til en award.


Ja, det kan vel bedst sammenlignes med at have kæmpe tømmermænd uden overhovedet at have drukket.

Line Sindberg, studerende


-Det var sindssygt hårdt, fordi Line og jeg var i praktik, samtidig med vi deltog i konkurrencen. Så vi havde egentlig brug for weekenden til at lade op. Men vi sov slet ikke dén weekend og endte med at tage direkte på arbejde om mandagen, forklarer Kat.

-Ja, det kan vel bedst sammenlignes med at have kæmpe tømmermænd uden overhovedet at have drukket, tilføjer Line og griner.

Men for Line og Kat ville det være sværere at vælge konkurrencen fra end at vælge den til. Også uanset om Anders Breinholt ender med at råbe deres navne højt.

-Det er så sjovt at deltage, fordi man samtidig udvikler sig, siger Kat, og Line supplerer:

-Ja, og uanset hvad får vi noget fedt materiale til vores portfolio. For det er jo en anderledes opgave, end vi normalt får stillet på uddannelsen.

Line og Kat vandt desværre ikke prisen.

Men de smiler stort alligevel.

De har nemlig scoret praktikforløb ved henholdsvis NORD DBB og Robert/Boisen & Like-minded.

To bureauer, som er blandt de helt store spillere i den danske reklamebranche.

-Uanset hvad er det et stort skulderklap. At deltage i konkurrencer som Young Creative Circle Award kan være med til at åbne døre og skabe gode kontakter. Noget, som jo altid er vigtigt, når man skal have et job, siger Line.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce