x
Annonce
Haderslev

Haderslev taber sag mod storbank

Haderslev Kommune opstillede blandt andet dette swaptræ til brug for den uvildige undersøgelse, der blev lavet af to professorer fra handelshøjskolen i København. Den viser alle låneomlægningerne med swap, som kommunen har gennemført. Arkivfoto: Morten Flarup
Langstrakt sag om omstridte swaplån afgjort i Sø- og Handelsretten. Haderslev Kommune krævede knap 100 millioner kroner af Nordea, men skal nu betale sagens omkostninger på tre millioner kroner.

Haderslev Kommune har ved Sø- og Handelsretten tabt en sag om de stærkt omdiskuterede og risikable swaplån, som kommunen 20. februar 2014 anlagde mod sin rådgiver, Nordea Bank Abp, Finland og Nordea Bank Abp.

Kommunen gik til retten for at kræve 96.767.543 kroner af Nordea, fordi den mente, at Nordea ikke havde opfyldt sin oplysnings- og rådgivningspligt i forbindelse med indgåelsen af swapaftalerne, hvis omfang og risiko i 2012 chokerede politikerne det daværende byråd og efterfølgende skabte stor offentlig diskussion om kommunens låneomlægninger og brug af de såkaldte renteswaps.

I stedet har retten nu afgjort, at Haderslev Kommune skal betale Nordeas sagsomkostninger på i alt 3.024.250 kroner.

- Her og nu tager vi dommen til efterretning, men ved endnu ikke, om vi anker sagen, siger borgmester H. P. Geil (V) til afgørelsen, der har ventet på en afslutning i seks år.

Borgmesteren oplyser, at økonomiudvalget ekstraordinært mødes den 11. marts, hvor kommunens advokat vil redegøre for afgørelsen:

- Herefter vil vi afgøre, om vi vil anke dommen, siger H. P. Geil.

Annonce

Baggrund

En renteswap er en kontrakt på bytte af rentebetalinger i samme valuta fra variabel til fast rente - eller omvendt.

Sagen blev indledt, da Haderslev Byråd i 2012 indgik en renteswap, der betød, at kommunens langsigtede gæld med et slag blev ændret fra 600 til 800 millioner kroner.

Sagen førte til stor offentlig debat og strid - blandt andet internt i Venstre.

En uvildig rapport udarbejdet er nogle professorer ved handelshøjskolen i København afgjorde, at låneomlægningen i 2012 var fornuftig, men at porteføljen - altså typen af aftaler - inden omlægningen var karakteriseret ved en forholdsvis eksponering mod international rente- og valutakursrisiko - især med aftalerne indgået i schweizerfranc - og at det havde været bedre, hvis kommunen på et tidligere tidspunkt var gået ud af dem.

Kendte lånene

I sin begrundelse bemærker retten blandt andet, at Haderslev Kommune var godt bekendt med risikoen ved at indgå swaplån samt at kommunens økonomiansvarlige embedsmænd med årene havde opnået en betydelig rutine og indsigt i, hvordan de fungerede, og at det rejste krav derfor var forældet.

I afgørelsen lægger vicepræsident Claus Forum Petersen samt de sagkyndige medlemmer, Steffen Ussing og Henrik Blavnsfeldt, til grund, at Haderslev Kommune på et tidligt tidspunkt og under alle omstændigheder tre år før sagens anlæggelse den 20. februar 2014, det vil sige før den 20. februar 2011, havde det fornødne grundlag for at kende henholdsvis kendte de omstændigheder, som kunne begrunde et muligt krav mod Nordea.

Blandt andet fordi den gamle Haderslev Kommune i perioden fra 2003 og indtil kommunesammenlægningen 1. januar 2007 efter sagens oplysninger indgik 24 swaptaler med Nordea, som kommunen også havde en rådgivningsaftale med, og at kommunens daværende økonomichef fortsatte som økonomichef i den nye Haderslev Kommune. Sø- og Handelsretten skriver i sin begrundelse også, at Haderslev Kommune i årene efter sammenlægningen indgik 30 swapaftaler med Nordea.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce