Annonce
Haderslev

Haderslev tilbageerobrer tabte pladser i ny erhvervsundersøgelse

Erhvervslivet i Haderslev Kommune er mere tilfredse end sidste år med kommunens erhvervsvenlighed. I den helt nye liste fra DI ligger Haderslev Kommune på en plads som nummer 34 i erhvervsvenlighed. Det er et spring på 19 pladser i forhold til sidste år. Arkivfoto: Jacob Schultz
Haderslev Kommune rykker 19 pladser frem og bliver nu 34 på DIs store årlige erhvervsklimaundersøgelse. Manglen på kvalificeret arbejdskraft og image-spørgsmål udfordrer kommunen.

Haderslev: Mere fokus på at skaffe kvalificeret arbejdskraft samt en styrkelse af Haderslev Kommunes image står højt på ønskesedlen hos det lokale erhvervsliv.

Det viser den sidste nye udgave af Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima, som DI for 10. gang har gennemført. Haderslev Kommune kan i Lokalt Erhvervsklima 2019 glæde sig over, at sidste års nedtur med 20 pladser nu næsten er tilbageerobret. Kommunen har nemlig mast sig 19 pladser op og lander på en 34. plads og dermed i den bedste halvdel blandt de 93 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, og som igen i år toppes af Ikast-Brande Kommune.

Det er især de fysiske rammer samt kommunal sagsbehandling, der sikrer Haderslev en høj score på ranglisten. I kategorien "fysiske rammer", der omhandler tilfredsheden med tilgængelighed af erhvervsgrunde, den lokale planlægning og kommunens indsats for at sikre en god digital infrastruktur, ligger Haderslev på en 7. plads mod en plads som nummer 28 i 2018. Også når det gælder kommunal sagsbehandling har kommunen rykket sig positivt, nemlig med 29 pladser fra en 43. plads sidste år til en 14. plads i år.

Annonce

Baggrund

I Haderslev Kommune har 75 virksomheder inden for blandt andet produktion, transport, fødevarer, engroshandle, rådgivning og service svaret på undersøgelsen, der er gennemført for 10. gang.

Besvarelserne repræsenterer 2553 arbejdspladser, svarende til cirka 18 procent af de privat-beskæftigede i kommunen.

På landsplan har 7700 virksomheder med i alt 350.000 arbejdspladser deltaget i undersøgelsen.

93 af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen. De fem så ø-kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan hentes tilstrækkeligt med svar.

DI-formand er tilfreds

- Det er dejligt, at Haderslev nu har genvundet det meste af det tabte, og dejligt, at kommunen ligger så godt placeret på de fysiske rammer. Det er vigtigt for de allerede etablerede virksomheder samt nye tilflyttende virksomheder, at de kan regne med muligheden for at udvide eller flytte til større arealer, hvis de med en vækst har brug for mere plads, siger direktør Hans Olling, der er formand for DI Sønderjylland i en pressemeddelelse.

Også håndteringen af sager om miljøforhold og byggesager betyder ifølge Hans Olling meget.

- Hurtig og effektiv sagsbehandling har stor betydning for alle virksomheder. Unødig ventetid betyder tabt produktion for den enkelte virksomhed.

Et spørgsmål om image

Udfordringen for Haderslev er i lighed med de tre andre sønderjyske kommuner efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft og kommunens image.

- Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et generelt problem, vi ser flere steder. Det er ofte folk med videregående uddannelser, der er brug for, siger Hans Olling, der mener, at Haderslev Kommunes image-problem bærer en del af skylden.

- For hvad skal få folk til at flytte hertil, til et område, der af os selv bliver betegnet som "porten til Europa", mens andre stempler os som "udkantsdanmark", spørger Hans Olling, der blandt andet også peger på, at den stærkt omtalte VUC-sag bestemt ikke har gavnet Haderslevs image:

- Hovedkontoret for VUC har ligget her i Haderslev, og borgmesteren har været formand for bestyrelsen. Disse forhold bliver uheldigvis kædet sammen med navnet Haderslev, siger DI-formanden, der ikke selv har et klart bud på, hvad der skal til for at rette op på image-problemet.

- Jeg ved blot, at vi skal passe på, at vi ikke taler os selv ned, siger han.

At der skal sættes ind for at få gjort noget ved image-spørgsmålet er dog ifølge Hans Olling utrolig vigtigt:

- Er der noget, kommunerne skal leve af, så er det jo, at der hele tiden kommer nye virksomheder og også gerne nye borgere til. Og at de bliver her, ellers underminerer det kommunens fortsatte udvikling, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce