Annonce
forside

Haderslev-Vojens Banen

Cyklistforbundet vandt - var det fortjent? Veteranbanen tabte - ØV! I tidligere læserbreve går jeg imod en cykelsti, og mit standpunkt er stadig det samme. Carsten Ørnsholt, initiativrig/succesfuld med mange visioner, bl.a. Dyrehaven, måtte give fortabt. Var byrådet oppe imod en stærk lobbyorganisation - Dansk Cyklistforbund? Blev beslutningen truffet af et snævert udvalg og ikke byrådet, som også inkluderer Vojens og Gram? Jeg tvivler på venstres og borgmesterens dømmekraft, når man ser på VUC-sagen, saneringen af Hotel Pauli og nedrivningen af "de røde bygninger" på havnen, begge bevaringsværdige.

Kommunen kan og vil ikke vores og turismens sag. Måske skulle turismen over på private hænder. Amputeringen af jernbanen vidner derom. Selv visionære planer om en fremtidig togdrift er nu begravet. DSB skulle aldrig have overdraget kommunen nogen strækning. Banens tilblivelse omfattede ekspropriationer, og baneafsnittet kan ikke genopstå. Kommunen varetager lokalt, staten landsdækkende. Alt hvad veteranbanen har investeret af frivilligt arbejde, materialer og økonomi i denne strækning, er vraget og tabt.

Cykel-/gangstien kan ende med at blive en hundeluftesti, hvor det ikke er rart at færdes. Jeg henviser til spadserestien ved Omkørselsvejen, som er endt med at blive en hundeluftesti. Jeg går der ikke selv, og ville ej heller byde mine gæster den oplevelse. Kommunen vedligeholder ikke stien, en cykel-gangsti, også til Sct. Severin skole. Stien var i begyndelsen ved Omkørselsvejens åbning i 1959 en eftertragtet gangsti med nyplantning, bænke og brostensbelægning. Hvad gik/går galt?: Jo, kommunen vedligeholder ikke sine nye tiltag, endsige sætter penge af på budgettet fremadrettet. I dag bruges nyttejobordningen ikke på vedligeholdelse - Hvorfor?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce