Annonce
Sport

Halep er i semifinalen ved Australian Open efter lynkamp

Hannah Mckay/Reuters
Simona Halep vinder kvartfinale og håber at kunne trække på erfaring fra finalenederlag til Wozniacki i 2018.

Simona Halep er klar til semifinalen ved Australian Open efter en overbevisende sejr på 6-1, 6-1 over Anett Kontaveit fra Estland.

Den ensidige kamp, der blev spillet onsdag formiddag lokal tid, var overstået efter 53 minutter.

Den fjerdeseedede rumæner møder i semifinalen den tidligere verdensetter Garbiñe Muguruza fra Spanien, som i onsdagens anden kvartfinale sendte russeren Anastasia Pavlyuchenkova ud i to sæt - 7-5, 6-4.

Det er første gang, at den useedede Muguruza er blandt de sidste fire i Australian Open.

Den 28-årige Halep, der i 2018 tabte til Caroline Wozniacki i finalen ved Australian Open, brød allerede Kontaveit i første sæts tredje parti og igen i femte parti.

- Jeg ved, hvordan hun skal spilles, så jeg var bare fokuseret på hver eneste bold, siger Halep.

Nederlaget til Wozniacki for to år siden håber hun at kunne vende til noget positivt.

- Den kamp var overhovedet ikke negativ. Nu har jeg mere erfaring. Den kamp hjalp mig til at vinde de to grand slams, som jeg allerede har, og måske vil den hjælpe mig til en tredje titel, siger hun.

Halep vandt i 2018 French Open, og i 2019 triumferede hun i Wimbledon.

Samme to grand slam-turneringer har hendes modstander i semifinalen, Garbiñe Muguruza, også vundet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce