Annonce
Haderslev

Halm gjorde lykke, da unge landmænd inviterede til åben landbrug

Elina på otte år fra Haderslev var meget begejstret for en af de små kyllinger på Skyttegården. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Halmballer og løs halm var det store hit, da de to unge landmænd, Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe, søndag slog dørene op til deres to økologiske landbrug lige nord for Haderslev.

HADERSLEV: Nikolaj Dalsgaard, 31 år, og Andreas Barsøe, 33 år, havde søndag debut som værter ved Åbent Landbrug, og om halsen bar de begge et navneskilt, hvorpå der stod "bondemand". Det var egentlig en fin betegnelse, fordi på mange måder mindede deres drift om gammeldags landbrug - drevet på moderne vis.

De to kammerater driver sammen gårdene Eliselund, hvor de opdrætter økologisk kødkvæg, og Skyttegården, hvor de opdrætter økologiske kyllinger. Derudover fokuserer de på økologisk plantedrift.

- Vi har spredt vores interesser, fordi vi derved bliver mindre sårbare, men hele tanken "fra jord til bord" er meget vigtig for os begge, forklarede Nikolaj.

Både han og Andreas var glade for, at så mange familier havde taget mod invitationen og aflagt besøg hos dem, men det var ikke antallet af besøgende, der var afgørende for dem:

- Det bedste er at se de mange glade børn, og se folk køre glade herfra, forklarede Andreas, og uddybede:

- Alle hilser pænt og er interesserede i det, vi går og laver, det har virkelig været en god oplevelse, og alle forberedelserne værd.

Nikolaj og Andreas havde på begge gårde brugt halm til aktiviteter for de besøgende børn, og det gjorde lykke. Der er endnu ingen af dem der selv har børn, men de havde i dagens anledning fundet deres indre legebarn frem, og det, kombineret med gode råd fra søskende og deres børn, gav gode oplevelser.

Det er dog sin sag at afvikle "Åbent Landbrug, så de to unge landmænd fik i dagens anledning hjælp fra venner og bekendte, knapt 40 i alt.

Annonce

Kort om Eliselund og Skyttegården

Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsø driver pt. to gårde. Skyttegården, som de har drevet siden 2016. Her har de en økologisk produktion af kyllinger, og der produceres 125.000 kyllinger pr. år.

I 2018 overtog de driften af gården, Eliselund efter Nikolajs svigerfar. Her har de 170 stude (kastrerede tyre), som opfedes efter de biodynamiske principper. Det betyder blandt andet, at dyrene kun får biodynamisk eller økologisk foder. Studene fedes langsomt op og er cirka tre år, når de bliver slagtet. Kødet sælges som Demeter-oksekød, primært til danske restauranter.

Derudover dyrker de 430 hektar jord. Det svarer til næsten 860 fodboldbaner. Her går dyrene på græs. På nogle marker dyrkes gamle kornsorter som for eksempel spelt, hvede, havre og byg. Det meste sælges til et bestemt bageri.

Store maskiner

Blandt de besøgende var Vicki Hagesen og Ronnie Nielsen fra Haderslev:

- Det er en god måde at komme tæt på livet på landet, og så er det uformelt, man kommer, når man kommer og kører, når man har set nok. For vores familie er det en god aktivitet, som vi tidligere har deltaget i.

Hun havde derfor også kun ros til over for de to debuterende værter:

- Jeg synes, det er nogle fine aktiviteter, der har sat i gang her.

Ud over at lege med halm, så kunne gæsterne også ae en stud og en lille kylling, og sidde i førehuset på en af gårdens kæmpetraktorer og på majetærskeren.

Det var især populært blandt de besøgende drenge. Maskinerne blev i sin tid også vejen ind i landbruget for Nikolaj, der i modsætning til Andreas, ikke er vokset op på en gård.

Fascinationen af maskinerne blev for Nikolaj til en fascination af landbruget, og han endte derfor på landbrugsskole. Forinden havde han, i begyndelsen af nullerne, mødt Andreas på en fælles arbejdsplads og siden holdt de sammen. I 2004 kom Nikolaj i praktik på Eliselund, hvor han mødte sin udkårne, datteren på gården, og resten er, som man siger, historie.

Med eller uden horn

Det vigtigste i makkerskabet mellem Nikolaj og Andreas er klar besked, og det praktiserer de i forhold til alle samarbejdspartnere, også dem de er i familie med. Andreas og Nikolaj har lejet de to gårde af Nikolajs svigerfar, og så har de etableret to selskaber, der ejer besætningerne og står for driften. De selskaber ejer de hver især 50 procent af.

De begyndte i 2016 med Skyttegården og kyllingeproduktion, og i 2018 overtog de driften af Eliselund, og alt drives 100 procent økologisk.

- Det var en fornuftig måde at komme ind i branchen på. Banken låner jo ikke lige 70 millioner kroner ud til unge landmænd. På denne måde har vi mulighed for at konsolidere os og rejse noget kapital, som vi sidenhen kan investere.

Det er de i fuld gang med. De er i færd med at udvide bedriften af kødkvæg, og er ved at udvide med en tredje ejendom, som Andreas' far ejer.

Selv om dagens arrangement har krævet forberedelser og masser af hjælp, sætter de pris på arrangementet "Åbent Landbrug":

- Det er rart at få mulighed for at vise landbruget frem og fortælle om det vi går og laver til hverdag.

Hvad er det sjoveste spørgsmål , du har fået i dag?

- Jeg ved ikke, om det er det sjoveste, men det har været det hyppigste: Hvorfor vores studer (kastrerede tyre, red.) har horn? Svaret er, at det er fordi vi har valgt 100 biodynamisk drift, vi tror på, at dyrene har horn af en grund, derfor vil vi ikke fjerne hornene. Nogle spørger om ikke det giver mange skader, men det gør det ikke, når de alle er ens. det var en anden historie, hvis halvdelen var uden horn og den anden halvdel var med, forklarer Nikolaj, inden en ny gæst smilende henvender sig med et spørgsmål.

Lærke på seks år fra Fyn besøgte Eliselund sammen med sine forældre og nogle venner. for hende var bigballen et kæmpehit. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Drengene var mest til de store maskiner, og det blev naturligvis foreviget. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Selv om vejret drillede lidt om formiddagen, havde rigtig mange børnefamilier fundet vej til Eliselund, der ligger 2,6 km. fra Skyttegården. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Nogle af studene fik en kærligt klap på snuden. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
De små kyllinger, som der hvert år udklækkes 125.000 af på Skyttegården var et hit blandt de besøgende. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Maskiner var enorme, især ved siden af de yngste gæster. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Halm var bare dagens største hit. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Katten på Skyttegården var også klar til smagsprøver på økologisk kylling. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der var mulighed for at købe nogle af gårdenes produkter med hjem. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Første livtag med "Åbent Landbrug" på Skyttegården og Eliselund lige nord for Haderslev blev en succes. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
De store landbrugsmaskiner imponerede. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der produceres hvert år 125.000 kyllinger på Skyttegården. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Første livtag med "Åbent Landbrug" på Skyttegården og Eliselund lige nord for Haderslev blev en succes. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce