Annonce
Danmark

Halmen blev udskiftet med figner og grønkål

Axel tjekker, om agurkerne og melonerne vokser, som de skal, og resultatet er ganske tilfredsstillende. Foto: Grøn Kommunikation

Med enkle midler og stort talent er et halmloft omdannet til en sydlandsk oase.

Oase: Halmloft på gårdene har på en eller anden vis altid tiltrukket os mennesker. Der er en særlig atmosfære over den gule og rene halm og det halvmørke og huleagtige rum, det er anbragt i.

Stedet er lunt og et ideelt, men ikke altid ufarligt sted, at lege for børn. I gamle dage var det karlene og pigerne på gårdene, der hyggede sig eller holdt pauser på halmloftet, og landevejsfarende svende fik som regel lov til at søge ly for natten med halmballer som underlag. Rigtig mange forbinder derfor halm- eller høloftet med noget ganske særligt.

Anne Henriksen er oprindelig landmand, og hendes mand Alex Henriksen er tidligere plejer inden for psykiatrien. I hans unge dage var han blomsterdekoratør. Parret bor på en gård lidt uden for Bredsten ved Vejle.

Som for alle kommer den tid, hvor man frivilligt eller ufrivilligt går på pension, og hvor man må finde ny mening med livet. Anne er fotonørd, så hun har kastet sig over fotografiets kunst. Det kunne også have været have og planter, når nu man har så megen jord, men planter siger ikke Anne noget. Det har altid være dyrene på gården, der har haft hendes interesse. Hovedsageligt har det været en svinebesætning, der har fyldt staldene.

Annonce
Der er næsten præriestemning over det nye halmloft. Foto: Grøn Kommunikation

Smukt tømmer

Alex har deltaget i fodringen, men ellers er landbruget helt og holdent Stines. For Alex var halmloftet dog noget særligt. Det var ikke halmen, der tiltrak, men derimod den smukke gamle loft- og vægkonstruktion med afrundede og firkantede bjælker, han nød at se på. Når loftet nu ikke længere skulle rumme en masse halm, måtte det smukke og æstetiske loftrum kunne bruges til et eller andet. En form for hobbyrum eller den slags.

De fleste ville nok indrette en gildestue eller et sted til bordtennis og billard, men det var ikke lige det, der trak for Alex. Han ville gerne kunne udnytte sine kreative evner fra sin tid som blomsterdekoratør og gerne hans sans for omsorg og pleje. Han grublede længe over, hvad han skulle have som sit første store pensionistprojekt.

Fligbladet figen er meget dekorativ og speciel. Sortsnavnet er Ice Crystal, og bladene minder måske også om sådanne. Foto: Grøn Kommunikation

Svendestykket

Inspirationen kom fra en artikel i en avis eller et blad, hvor et ægtepar fra Helsinge havde bygget et 600 kvm stort drivhus.

Midt i drivhuset havde de placeret et 265 kvm parcelhus. De havde således skabt et sydeuropæisk klima hele året.

Den idé greb Alex, og da han senere gik på pension, var han ikke i tvivl om, hvad hans svendestykke som pensionist skulle være. Han ville omdanne det smukke 200 kvm halmloft til et kæmpe drivhus. Det ville ganske vist ikke blive et syv millioners projekt som i Helsinge, men Alex' tanke var, at man måtte kunne skabe noget tilsvarende for langt færre midler.

Det gamle halmloft oser af stemning, og det er ikke til at forstå, at man for næsten igen penge kan få et så smukt rum. Foto: Grøn Kommunikation

Det nye tag

Taget på halmloftet skulle alligevel udskiftes. I stedet for de gamle blikplader kom der nu nogle nye og moderne af slagsen fra H.P. Ståltag i Viborg.

Ikke alt blev dækket med blik. Store partier blev dækket med plast af samme form og fra samme firma. De klare plader fandtes dog ikke i helt samme længde som blikpladerne. Det viste sig dog at være en fordel, for havde alt nu været klar plast, ville det være for varmt på loftet.

Løsningen betød også, at lyset i rummet blev brudt på en meget charmerende måde. I alt blev selve drivhusdelen på cirka 130 kvm.

Alex og Anne Henriksen elsker genbrug, så der er blevet plads til lidt kobbernips på de smukke loftsbjælker. Foto: Grøn Kommunikation

Genbrug

Da pladerne var på plads, stod drivhuset i princippet klar. Alex gik i gang med indretningen. Gulvet er lidt utraditionelt for et halmloft et gulv af cement.

Der blev bygget plantekasser, sat borde og bænke ind, og da både Alex og Anne elsker at gå i genbrugsbutikker, blev der pyntet op med forskellige dekorative elementer.

Herefter kom planterne, og en frodig og smuk oase var skabt.

Gamle dunke og flasker af ler på en vintønde er de små elementer, der er med til at skabe en god stemning. Foto: Grøn Kommunikation

Palmer og figner

Alex dyrker alt på halmloftet. Selv køkkenhaven med krydderurter og kål er på loftet. Det kan måske undre, når nu man har et helt landbrug med masser af jord. Men der er en mening med galskaben.

- Vi har ekstremt mange dræbersnegle, og de kravler ikke op på halmloftet, forklarer Alex, mens han smiler lunt. Ganske smart.

Grøntsagerne trives og strutter af frodighed under de mere beskyttede forhold. På loftet gror også figner. Der er to slags, en bornholmsk figen og en mere sjælden fligbladet figen af sorten Ice Crystal. Den har anderledes blade end de mere kendte figner og er i sig selv meget dekorativ. Sammen med palmer og prydplanter er de med til at skabe en sydlig stemning.

Alex har før haft drivhus i haven, men han har aldrig haft held med at dyrke meloner. Det har han nu, og også de ser ud til at være glade for at komme en tur på loftet.

Halmloftet rummer også køkkenhave, for i haven udenfor kan man ikke dyrke noget på grund af dræbersnegle. Foto: Grøn Kommunikation

Gylletank til regnvand

Med det trods alt meget store vinduesparti kan varmen være et problem, ikke mindst i denne sommer. Det løser Alex foreløbig ved at vande cementgulvet. Efter vandingen falder temperaturen omkring seks grader.

Gården har sammen med et par andre gårde eget vandværk så omkostningerne til vand kan man se sig ud af. Herudover er den gamle store gylletank omdannet til regnvandsbassin, så en del af vandet til planterne kommer herfra. Der er stadig lidt gylle i, så et stykke tid er der også gratis gødning.

Loftrummet er selvsagt ikke isoleret. Det betyder, at mange af de mere eksotiske planter, Alex har, er udsat for frost. Det har han dog klaret på snedig vis. Under loftet ligger fyrrummet, der varmer gården op. Her er overskud af varme, og overskudsvarmen ledes så op på loftet.

Det betyder, at der kan holdes en rimelig fornuftig temperatur omkring planterne. De relative få dage, hvor der kan være ekstremt frostvejr, må han dog sætte en el-radiator til, men da drivhuset er hans pensionistprojekt, arbejder han på alternative løsninger.

Forskellige og smukke palmer skyder frem i alle hjørner og kroge. Foto: Grøn Kommunikation
Det er lige her, peberen gror. Alt ser ud til at lykkes i drivhuset på første sal. Foto: Grøn Kommunikation
Det store drivhus set udefra. Man tænker ikke lige på, at det rummer en oase. Foto: Grøn Kommunikation
Den runde kugle i potteplanten er en sten. Faktisk er det Axel Henriksens bedstefar, der har ejet og brugt den som varmedunk. Den blev varmet op på kakkelovnen og lagt i sengen, før man skulle sove. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce