Annonce
Aabenraa

Halv million skal sikre god hygiejne

Aabenraa Kommune vil fra begyndelsen af næste år have større fokus på hygiejnen. Arkivfoto: Dorthe Andresen
Politikerne i Aabenraa Kommune er enige om, at der skal investeres en halv million kroner i god hygiejne.
Annonce

Aabenraa: For godt en uge siden blev budgetforliget i Aabenraa Kommune, som hele byrådet står bag, præsenteret på rådhuset. Foruden en klimaplan, diverse investeringer og et løft til folkeskolerne, så fik coronakrisen også en plads i budgetforliget.

Politikerne er nemlig blevet enige om, at der skal investeres en halv million kroner om året til en hygiejnefaglig medarbejder på baggrund af erfaringer fra covid-19. Gennem kompetenceudvikling og information skal medarbejderen være med til at sikre, at borgere, brugere og ansatte i Aabenraa Kommune har adgang til hygiejneviden og får tilegnet kompetencer inden for god hygiejne.

Annonce

Projektet bygger på to spor.

- Hvis budgetforliget bliver endeligt vedtaget, skal nogle af pengene bruges til at købe hygiejnefaglig rådgivning. Det er noget, som sygehusene tilbyder, siger Karen Storgaard Larsen, der er direktør for social & sundhed i Aabenraa Kommune.


Borgerne skal kunne være sikre på, at vi har styr på hygiejnen.

Karen Storgaard Larsen, direktør for social & sundhed i Aabenraa Kommune


- Derudover skal vi have ansat en halvtids medarbejder, der skal omsætte rådgivningen til dagligdagen i Aabenraa Kommune. Det gælder på blandt andet plejehjem, skoler og børnehaver, fortsætter hun.

Annonce

Garanti for borgerne

Direktøren for social & sundhed i Aabenraa Kommune ser frem til, at projektet  kommer i gang, og hun forventer, at det vil ske i begyndelsen af det nye år.

Karen Storgaard Larsen lægger heller ikke skjul på, at det nye initiativ skyldes covid-19.

- Vi har set behovet på grund af coronasituationen. Borgerne skal kunne være sikre på, at vi har styr på hygiejnen, siger hun.

Der er umiddelbart ikke sat nogen slutdato på den forøgede fokus på hygiejnen i Aabenraa Kommune. Derimod er der en klar forestilling om, hvilke kompetencer den nye medarbejder skal have.

- Som udgangspunkt skal den nye medarbejder have en sundhedsfaglig baggrund. Men det vigtigste er, at vedkommende har den fornødne interesse i opgaven. Så sørger vi for efteruddannelse, hvis det er nødvendigt, siger Karen Storgaard Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland For abonnenter

Fra abort til aktiv dødshjælp: Esbjerg-etiker har fået knubs for at stikke næsen frem

Annonce