Annonce
Varde

Han brænder for at få prestigefyldt museum til byen: Politiker vil etablere indsamling

Det er endnu ikke sikkert, at der kommer et flytgningemuseum i Oksbøl. Men byen kan måske hjælpe planerne lidt i gang.

Oksbøl: En lokalpolitiker fra Oksbøl vil ikke vente på, at der er penge til at bygge et prestigefyldt museum projekteret af stjernearkitekten Bjarke Ingels. Han tager initiativ til en indsamling, som skal gå til en oplevelsessti, som skal binde by og museum sammen, selv om det altså stadig ikke er sikkert, at museet bliver til noget.

- Det får enorm betydning for Oksbøl, hvis flygtningemuseet kommer, siger Erhardt Jull (K), som er midt i valgkampen for at blive genvalgt til byrådet i Varde Kommune.

Han vil derfor samle en arbejdsgruppe, som kan realisere en del af udviklingsplanerne for Oksbøl og etablere en sti.

Erhardt Jull har forhørt sig i arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group, som har lavet et projekt for museet.

- Prisen på en oplevelsessti er cirka en halv million kroner. Jeg foreslår, at vi indsamler 250.000 kroner og så søger Varde Kommunes udviklingspulje om de resterende 250.000 kroner, siger Erhardt Jull.

Konkret vil han nu samle en arbejdsgruppe, som kan bidrage til at få indsamlingen i gang.

Annonce

Flygtningelejren

Der var ved afslutningen på Anden Verdenskrig 36.000 indbyggere i flygtningelejren i Oksbøl, hvilket krigskirkegården vest for byen vidner om.Kirkegården har i sig selv genereret mange besøg i området, når pårørende fra Tyskland har besøgt gravstederne.

Erhardt Jull ved den vej, som er planlagt til oplevelsessti fra Oksbøls midte til flygtningmuseet. Foto: Morten Nielsen

En del af udviklingen

Oplevelsesstien er en del af udviklingsplanen for Oksbøl. Den skal gå fra bymidten via idrætscentret, Danhostel, Samuelsgården og skolen til bygningerne, der måske skal huse flygtningemuseet. Senest har det tidligere vandrerhjem i Oksbøl haft til huse i bygningerne.

Det er blandt andet planen, at fritidsklubben Samulsgårdens dyrepark og legeplads skal være én af oplevelserne på stien. Det vil måske også kunne redde Samuelsgården fra konstant at ende på listen over spareforslag, at den i sig selv bliver en turistattraktion, vurderer Erhardt Jull. Senest i år har institutionen været på listen over potentielle spareemner i Varde Kommune, men politikerne valgte ikke at følge dette punkt.

- Hvis ikke museet bliver til noget, så har vi 250.000 kroner, som vi kan bruge i byen, siger Erhardt Jull om at gå i gang med indsamlingen nu, før det ligger fast, at museet kommer. Han vurderer også, at velvilje fra byen kan gøre det mere sandsynligt, at museet kommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];