Annonce
Sport

Han er dybt religiøs og bad for Eriksen: Martin Braithwaites bønner blev hørt

Da spillerne slog ring om Christian Eriksen. Fra venstre Kasper Schmeichel, en bedende Martin Braithwaite, Joakim Mæhle med ryggen til, Yussuf Poulsen, Simon Kjær med ryggen til og Thomas Delaney under lørdagens kamp. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Martin Braithwaite er dybt religiøs og mener, at han har det bedre nu end i lørdags, selv om han var dybt berørt under mandagens møde med pressen.

EM: Da Martin Braithwaite mandag formiddag stod i den frønnede badmintonhal på Nordre Strandvej i Helsingør og skulle forklare sig over for TV2's reporter Patrik Strodl Petersen, fik følelserne frit løb.

Reporteren spurgte, hvad der gik igennem vestjyden, da han stillede sig i ringen af spillere foran den livløse Christian Eriksen og foldede hænderne og bad.

- Jeg prøver at gøre det eneste, jeg kan, for at hjælpe ham i det moment, svarede Braithwaite grådkvalt og med tårerne løbende ned ad kinderne.

Annonce

Martin Braithwaite afslørede sidste år i et interview med BT, at han er dybt religiøs.

- Jeg har altid været meget religiøs, men har holdt det for mig selv. Dog har jeg altid talt om det i andre vendinger. Jeg har ikke haft brug for at gå ud og sige det og tale om det, sagde Braithwaite til avisen.

I arv fra faderen

Landsholdsspilleren har arvet den religiøse interesse fra sin far Keith.

- Min religion er noget, jeg har fra min far, der altid har skubbet mig i den retning. Han er katolsk og sørger for, at jeg altid skal huske at takke Gud, og det gør jeg, sagde han til avisen.

- Når du tror på nogle ting dybt, og du beder om tingene fra Gud, så giver han dig det, fordi du er et af hans børn. Gud skal nok give dig, hvad end du vil have. Men du er nødt til at have en tro på tingene, og gør du det, er det ham, der bestemmer, hvad der kommer til at ske. Det, der er sket for mig, er jo ikke normalt. I hvert fald ikke på denne måde, sagde han til BT, da han var komme til FC Barcelona - against all odds.

- Jeg er stadigvæk berørt af situationen, men vigtigst af alt har Christian det bedre, og derfor har jeg det også bedre. Hans helbred er det allervigtigste, sagde Martin Braithwaite ved mandagens pressemøde.

De danske spillere har alle haft et videomøde med Christian Eriksen, der har haft besøg af Simon Kjær og Kasper Schmeichel på Righospitalet.

Annonce

Vigtigt at se Christian

- Det var vigtigt for mig personligt at se, at han havde det bedre via video. Jeg havde nogle billeder i hovedet fra i lørdags, som jeg gerne ville af med, siger Braithwaite.

Da kampen blev afbrudt fik spillerne to muligheder præsenteret i omklædningsrummet.


Vi havde selvfølgelig ønsket en tredje mulighed, for vi havde ikke lyst til at spille.

Martin Braithwaite


Enten gik de tilbage på banen, eller også skulle de møde op og spille kampen færdig dagen efter klokken 12.

- Ingen af mulighederne var gode, men vi tog den mindst dårlige, så vi fik kampen overstået. Der var mange spillere, der ikke var i stand til at spille. Vi var nogle helt andre steder. Vi tog den mindst dårlige beslutning, sagde Braithwaite.

Uefa's melding om, at kampen fortsatte efter finnernes og danskernes ønske, afviser Martin Braithwaite.

- Det var ikke et ønske. Det var en af de eneste muligheder, vi havde, og vi fik at vide, vi skulle tage en beslutning. Vi havde selvfølgelig ønsket en tredje mulighed, for vi havde ikke lyst til at spille, siger Martin Braithwaite.

Pierre-Emile Højbjerg stillede sig også op sammen med Kasper Schmeichel foran pressen.

Annonce

Har givet energi

Han var på vej tilbage til sin defensive position, mens Joakim Mæhle gjorde klar til at tage et indkast. Da Christian Eriksen faldt om og så Højbjerg pludselig anfører Simon Kjær sprinte op mod fynboen, der lå på græsset.

- Jeg så Christians øjne være hvide og det så besynderligt ud, og jeg gik over mon bænken. Simon begyndt at vifte med armene, da jeg stod med Kasper Hjulmand, da de kaldte på førstehjælp. Det var forfærdeligt og uhyggeligt, sagde Højbjerg.

- Men det har givet energi at se Christian og tale med ham og vi skal spille for ham og Danmark på torsdag, fastslog Tottenham-spilleren.

Annonce
Esbjerg Energy For abonnenter

Esbjerg Energy spillede til nul for første gang i sæsonen og slog Aalborg 5-0: Det kan ikke gøres bedre

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Nej til nedrivning af 150 år gammel gård: Ejer må sætte nedslidte bygninger i stand

Sydjylland For abonnenter

Julestemningen blev knust i det syd- og sønderjyske: Plantage fælder ingen juletræer og siger farvel til stort set alle medarbejdere

Kolding

Ældre mand kørt på sygehuset efter færdselsuheld: - Bilen er totalsmadret

Varde

Sådan klarer Anni fra kroen mangel på arbejdskraft: Udskudte selskaber fortsætter langt ind i januar

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Erhverv For abonnenter

For varm laks og for gammel røget makrel gav en sur smiley og bøder på i alt 30.000 kroner: - Vi har strammet op

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterer: Stamspillerne kom ind og satte liv i SønderjyskE

Varde

Den mærkelige dag, da lille bys damer mødte sig selv i 3. division: Klasseforskel på det gamle og det nye hold

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Aabenraa

Villabrand i Rødekro: Beboer behandlet for mulig røgforgiftning

Esbjerg For abonnenter

Efter avisomtale af legendarisk værtshus: Nu står køberne på nakken af hinanden

Erhverv For abonnenter

Et opkald nytårsaften blev startskuddet: Bilnørder giver den gas som iværksættere

Annonce