Annonce
Varde

Entreprenør fylder 50: Nu er han økonomisk uafhængig og vil nyde sin frihed

Jeg har ikke noget forhold til alder. Jeg føler mig som en på 20 år med, med masser af gå-på-mod, erfaring, ideer og lyst. Jeg glæder mig over at kunne fejre min 50-års fødselsdag med den største grad af frihed, siger Flemming Schantz. Foto: Malene Wonsbek
Entreprenør Flemming Schantz fylder 50. Om et år har han solgt 90 procent af sin virksomhed Schantz Byg A/S.

Varde: Han har knoklet siden han var 15 år, og drivkraften har altid været ønsket om frihed og økonomisk uafhængighed, senest når han fyldte 50 år. Den målsætning kunne entreprenør Flemming Schantz faktisk sætte flueben ved for flere år siden. Og indenfor et år vil 90 procent af livsværket Schantz Byg A/S være på andre hænder.

- Sammen med min ekskone, Malene Schantz, etablerede jeg i 1994 F. Schantz ApS ( I dag Schantz Byg A/S). Et entreprenør- og byggefirma, der igennem årene voksede sig stor. Malene er stadig ansat i firmaet, hvor hun styrer diverse aktiviteter i Schantz Ejendomme, ligesom vi sammen ejer Vestgården og projekter i Spanien. Vi blev skilt i 2010, men det glæder mig, at man på trods af en skilsmisse stadig kan have et godt samarbejde, fortæller Flemming, der for godt to år siden mødte sin forlovede Anette Tingberg, der nu bor på landejendommen Stenhøj, på Hjerting Landevej.

Annonce

Pjækkede i skolen

Flemming Schantz er født i Holstebro og uddannet tømrer. I 1989 flyttede han til Varde, hvor han frem til 1994 drev selvstændig tømrervirksomhed med Lars Peter Axelsen fra Tistrup.

- Jeg gad ikke skolen og pjækkede mig igennem 9. klasse, fordi jeg hellere ville ud og tjene penge. Mit mål var at knokle, så jeg kunne blive økonomisk uafhængig, senest når jeg fyldte 50 år, fortæller forretningsmanden, der tilbage i 2007 gjorde det første forsøg på at afhænde sit livsværk. Men det gik ikke som planlagt, siger han og fortsætter:

- I dag ejer jeg 41 procent af entreprenørfirmaet Schantz Byg A/S – de øvrige 59 procent ejes af tre dygtige medarbejdere, der indenfor et år overtager endnu 30 procent, så jeg til sidst kun ejer 10 procent af virksomheden. Nu vil jeg have mere tid til at sejle, gå på jagt, være bondemand og rejse. Jeg vil dog stadig have fuld fokus på min forretning med ejendomsinvestering og udlejning.

Flemming Schantz fylder 50 år den 23. september, men fejrer sin fødselsdag den 23. august med en stor receptionsfest på Stenhøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce