Annonce
Varde

Entreprenør fylder 50: Nu er han økonomisk uafhængig og vil nyde sin frihed

Jeg har ikke noget forhold til alder. Jeg føler mig som en på 20 år med, med masser af gå-på-mod, erfaring, ideer og lyst. Jeg glæder mig over at kunne fejre min 50-års fødselsdag med den største grad af frihed, siger Flemming Schantz. Foto: Malene Wonsbek
Entreprenør Flemming Schantz fylder 50. Om et år har han solgt 90 procent af sin virksomhed Schantz Byg A/S.

Varde: Han har knoklet siden han var 15 år, og drivkraften har altid været ønsket om frihed og økonomisk uafhængighed, senest når han fyldte 50 år. Den målsætning kunne entreprenør Flemming Schantz faktisk sætte flueben ved for flere år siden. Og indenfor et år vil 90 procent af livsværket Schantz Byg A/S være på andre hænder.

- Sammen med min ekskone, Malene Schantz, etablerede jeg i 1994 F. Schantz ApS ( I dag Schantz Byg A/S). Et entreprenør- og byggefirma, der igennem årene voksede sig stor. Malene er stadig ansat i firmaet, hvor hun styrer diverse aktiviteter i Schantz Ejendomme, ligesom vi sammen ejer Vestgården og projekter i Spanien. Vi blev skilt i 2010, men det glæder mig, at man på trods af en skilsmisse stadig kan have et godt samarbejde, fortæller Flemming, der for godt to år siden mødte sin forlovede Anette Tingberg, der nu bor på landejendommen Stenhøj, på Hjerting Landevej.

Annonce

Pjækkede i skolen

Flemming Schantz er født i Holstebro og uddannet tømrer. I 1989 flyttede han til Varde, hvor han frem til 1994 drev selvstændig tømrervirksomhed med Lars Peter Axelsen fra Tistrup.

- Jeg gad ikke skolen og pjækkede mig igennem 9. klasse, fordi jeg hellere ville ud og tjene penge. Mit mål var at knokle, så jeg kunne blive økonomisk uafhængig, senest når jeg fyldte 50 år, fortæller forretningsmanden, der tilbage i 2007 gjorde det første forsøg på at afhænde sit livsværk. Men det gik ikke som planlagt, siger han og fortsætter:

- I dag ejer jeg 41 procent af entreprenørfirmaet Schantz Byg A/S – de øvrige 59 procent ejes af tre dygtige medarbejdere, der indenfor et år overtager endnu 30 procent, så jeg til sidst kun ejer 10 procent af virksomheden. Nu vil jeg have mere tid til at sejle, gå på jagt, være bondemand og rejse. Jeg vil dog stadig have fuld fokus på min forretning med ejendomsinvestering og udlejning.

Flemming Schantz fylder 50 år den 23. september, men fejrer sin fødselsdag den 23. august med en stor receptionsfest på Stenhøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce