Annonce
forside

Han nåede en masse - også at blive næsten 100 år

Johannes Pedersen blev af mange kaldt "Kilometer-Peter" - ganske enkelt fordi han var typen, som arbejdede hurtigt og derfor nåede meget. Nu er han død, 99 år. Privat foto

Tidligere bager Johannes Pedersen fra Esbjerg er død, 99 år. Han levede et liv med fart på og sejlede i mange år med DFDS-færgerne til forskellige destinationer.

Esbjerg: Johannes Pedersen var født i Nr. Nebel, voksede op i Holsted og kom siden til Esbjerg, hvor han stod i lære som bager og konditor. Sammen med hustruen Mette Marie drev han i en årrække et brødudsalg i byen - først i Skjoldsgade; siden i Storegade.

Herefter besluttede han sig for at prøve noget nyt og tog omkring 19155 ud at sejle. Han nød den frihed, der var forbundet med at arbejde på havet og var i mange år bager på DFDS-færgerne og sejlede til både Harwich, Norge og Færøerne. Senere sejlede han med skoleskibet, blandt andet til De Vestindiske Øer. Her syntes man i øvrigt så godt om hans wienerbrød, at ø-befolkningen dernede forsøgte at overtale ham til at bosætte sig.

Annonce

Blev kaldt "Kilometer-Peter"

Johannes Pedersen gik under navnet "Kilometer-Peter". Der var også folk, som kaldte ham "Lyn-Peter", ganske enkelt fordi han var hurtig til dét, han havde med at gøre. Han var fyldt med energi, meget arbejdsom og en "handlingens mand".

Han oplevede meget på sine mange sejlture, og han nød ved hjemkomsten at fortælle om det hele.

Familien betød rigtigt meget for ham, og han fyldte ofte fryseren op med godt bagværk i forbindelse med familiebesøg.

Han efterlader sig døtrene Henny og Lise, som bor i henholdsvis Skærbæk og Kolding, samt sønnen Finn, som bor i Debel ved Varde.

Han efterlader sig desuden fire børnebørn, otte oldebørn og et enkelt tipoldebarn.

Hustruen Mette Marie døde for tre år siden i en alder af 92 år. Parret boede i flere år på adressen Spangsbjerg Møllevej 18 L i Esbjerg og nåede at fejre jernbryllup.

Bisættelsen finder sted ved Gormsgades Kapel lørdag 10. februar klokken 10.30.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce