Annonce
Varde

Han trak i tyrolertøj, så elever kan få bedre musikinstrumenter

Martin S. Hansen var trukket i tyrolertøj, og det var ikke kun for sjov. Foto: Morten Nielsen

Det var flere end dobbelt så mange stande som sidste år. Julemessen i Billum går rigtig godt.

Billum: Indehaveren af Enghave Osteri, Martin S. Hansen, var søndag repræsenteret med sine produkter på julemessen i Billum. Men han var trukket i tyrolertøj i højere sags tjeneste. Han solgte nemlig kasser med glühwein, den østrigske variant af gløgg, og for hver solgt kasse, så gik 200 kroner til at renovere musikinstrumenter på den nyetablerede friskole i Billum, som han er engageret i. Derfor trak Martin i tøj, der skulle gøre det lettere at sælge glühweinen.

- Jeg skal da også nok jodle, hvis det er det, der skal til, sagde Martin S. Hansen med et grin - uden dog at gøre alvor af det tilbud.

Det drejer sig blandt om nyt skind til trommerne og andet, der skal sættes i stand. Det koster 5000 kroner, og de penge var Martin S. Hansen fast besluttet på at tjene ind.

Annonce

Vi har i år solgt 21 messestande mod ti for et år siden. Vi har faktisk måttet afvise to, der ønskede en stand.

Pia Fibiger, medarrangør
Dorthe Clausen, Laila Agerbæk, Marie Lydicksen, Birthe Øgendahl, Connie Maigaard og Pia Fibiger er arrangører af julemessen i Billum Hallen. Foto: Morten Nielsen

Julemessen

Julemessen i Billum er en rodfæstet tradition. Den går ti år tilbage, fortæller formanden for den organisation, der står bag "Jul i Billum," Pia Fibiger. Formålet med julemessen i sportshallen er at samle ind til gymnastikforeningen. Pengene fra messen er øremærket gymnastikredskaber.

- Vi har i år solgt 21 messestande mod ti for et år siden. Vi har faktisk måttet afvise to, der ønskede en stand. Vi tjener ikke så meget på standene, men tager 30 kroner i entre. Men den største indtægtskilde er det amerikanske lotteri, hvor lokale sponserer præmierne, siger Pia Fibiger, som er med til at arrangere julemessen med fem andre kvinder; Dorthe Clausen, Laila Agerbæk, Marie Lydicksen, Birthe Øgendahl og Connie Maigaard.

Kathrine Møller driver virksomhed i den tidligere brugs og sælger brugskunst på julemessen. Foto: Morten Nielsen

Mange kreative

En af dem, som har fået én af de eftertragtede stande, er Kathrine Møller, som driver virksomheden Brugs-Kunsten i den nedlagte brugsbutik i Billum.

- Jeg arrangerer en del kurser i kunsthåndværk, siger Kathrine Møller, der er selvlært.

Det er så blandt andre nogle af de genstande, som hun underviser i at lave, som hun sælger på julemessen i Billum Hallen.

- Det er et godt sted at drive den form for virksomhed. Der er mange kreative, som slår sig ned her, siger Kathrine Møller, som altid har boet i Billum.

Hun udelukker ikke, at det også har noget med turiststrømmen mod vest at gøre, at der er basis for virksomheder med kunsthåndværk.

Poul Erik Nissen fra Janderup jokede lidt med, at hans efternavn passer godt til en julemesse. Han solgte træaarbejde sammen med sin kone Rita. Foto: Morten Nielsen
Cecilie Højberg-Sørensen er otte år og deltog i én af de mange børneaktiviteter, peberkagebagning. Foto: Morten Nielsen
Messen samlede både ind til gymnastikredskaber og til friskolen. Foto: Morten Nielsen
Messen samlede både ind til gymnastikredskaber og til friskolen. Foto: Morten Nielsen
Messen samlede både ind til gymnastikredskaber og til friskolen. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce