Annonce
forside

Han trivedes med både arbejde og landsted

Familien til afdøde Gunnar Verner Andersen har sendt avisen et mindeord, der fortæller om et virksomt liv med plads til rejseri.

Esbjerg: Gunnar Verner Andersen sov stille ind i hjemmet tirsdag den 3. oktober 2017 i en alder af 90 år.

Han var født den 8. august 1927 og voksede op i Alslev. Han var fra en tid, hvor arbejde i en tidlig alder var nødvendigt, og allerede som 12-årig kom han ud at tjene.

Den 9. september 1955 blev han gift med Harly Marie Nielsen i Grimstrup Kirke, og de overtog hendes forældres landejendom i Grimstrup. Her boede de frem til 2004, hvorefter de flyttede til Sønderris.

Gunnar har haft et godt, langt og arbejdsomt liv: På maskinstation, teglværk, slagteri og savværk - derudover passede han og hustruen deres landsted. Altid var der noget at rive i, og det trivedes han med.

I tiden som pensionist var der en del ferier på programmet: Næsten samtlige danske øer og mange europæiske feriesteder er besøgt. Gunnar var en meget afholdt person, som altid hjalp alle med stort og småt. En person, hvor humoren altid var med i billedet.

Gunnar efterlader sig ud over hustruen Harly to børn, fire børnebørn og fire oldebørn.

Begravelsen finder sted på familiegravstedet ved Grimstrup Kirke lørdag den 7. oktober kl. 11.00.

Æret være Gunnar Verner Andersens minde.

Familien

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce