Annonce
Tarm

Handel gik i vasken: Hoven Plejehjem bliver alligevel ikke bosted for udviklingshæmmede

Pia og Lars Mølgaard Madsen, her fotograferet med deres to døtre, skal nu ud og kigge efter et andet sted, hvor de kan etablere et hjem for udviklingshæmmede. Arkivfoto: Martin Ravn
Havde Pia og Lars Mølgaard Madsen fra Ølgod ejendommen på hånden eller ej? Det er der to udlægninger af, efter plejehjemmet er solgt til anden side.

HOVEN: Planerne om at etablere et hjem for udviklingshæmmede i det tidligere Hoven Plejehjem er gået i vasken.

For et par måneder siden offentliggjorde Pia og Lars Mølgaard Madsen fra Ølgod ellers, at de ville købe det tidligere plejehjem.

Selv har de to udviklingshæmmede døtre, og sammen med andre familier ville de skabe et hjem, som ikke havde institutionspræg, men byggede på beboernes præmisser.

De fik udleveret nøglen til det tidligere plejehjem, og mens de søgte landzonetilladelse, kunne de gøre de nødvendige forberedelser. De regnede med, at landzonetilladelsen ville falde på plads 27. maj.

15. maj fandt de så ud af, at plejehjemmet er blevet solgt til anden side, og at de derfor må skrinlægge deres planer. Fredag afleverede de nøglerne.

Tilbage står et mudret billede med påstand mod påstand, misforståelser, beskyldninger om brudte løfter og meget andet.

Fakta er dog, at Pia og Lars Mølgaard Madsen aldrig underskrev en købsaftale.

- Vi troede jo, at vi havde en aftale, og vi har været i kontakt med vores advokat, men der er ikke noget at gøre. Vi skulle jo bare have haft underskrevet en betinget købsaftale, men der har vi nok været lidt for naive, konstaterer Pia Mølgaard Madsen.

Fakta er også, at parret havde en nøgle til bygningen, selvom den var til salg. Kenneth Christensen, der er medejer af I/S Udlejningsejendomme, som indtil nu har ejet Hoven Plejehjem, bekræfter, at ægteparret havde en nøgle.

- Vi vil gerne have solgt. Så kommer der andre på banen. Det går hurtigt, og i det forløb tænker vi slet ikke på den nøgle, siger Kenneth Christensen.

Fakta er også, at parret i første omgang ikke kunne rejse pengene til købet. De spurgte derfor I/S Udlejningsejendomme, om de ville lave et pantebrev.

Det ville selskabet godt, men det krævede et bedre indblik i projektet, inden der kunne sættes et konkret beløb på. Muligvis kunne der rejses penge senere, og derfor fik parret lov til at beholde nøglen.

Herfra begynder de forskellige opfattelser af, om Pia og Lars Mølgaard Madsen havde ejendommen på hånden.

Selv har parret opfattelsen af, at de havde ejendommen på hånden.

Kenneth Christensen mener, at det var synligt for enhver, at bygningen var til salg, og han siger, at han ikke havde kort nok på hånden til at kunne bede ejendomsmægleren om at tage ejendommen af.

Ingen af parterne har i det forløb underrettet hinanden om projektets økonomiske status.

Ejendomsmægler Knud N. Kristensen, Real Erhverv Vejle, fortæller, at der er indgået en aftale med en anden køber, og at handlen falder endelig på plads 28. maj. Hvem køberne er, kan han ikke oplyse endnu.

Pia og Lars Mølgaard Madsen leder nu efter et andet sted, hvor de kan etablere et bosted for udviklingshæmmede.

- Vi er enige om, at det skal blive til noget, og nu skal vi så se, hvilke andre muligheder der er. Det bliver et sted mellem Brande og Ringkøbing-Skjern, vi går efter i stedet for, forklarer Pia Madsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce