Annonce
Tarm

Handelsforening raser: Luk ikke rådhuset i Skjern, men byg noget nyt i midtbyen

190 har deres arbejdsplads på det gamle rådhus i Skjern, og hver uge kommer 3000 borgere forbi. Handelslivet frygter, at det kan mærkes på butikkernes omsætning, hvis det gamle rådhus lukkes ned. Arkivfoto: Christian Baadsgaard
Nedlægges det gamle rådhus i Skjern, vil det komme til at koste dyrt for handelslivet i byen. Derfor smider foreningen nu et alternativ på bordet, der giver nyt liv til drømmen om etagebyggeri.

SKJERN: Utilfredsheden ulmer i Skjern Handelsforening efter planerne om at lukke og sælge rådhuset og flytte de kommunalt ansatte ud i Innovest II. Så meget, at foreningen lige nu arbejder på at lave en underskriftsindsamling i protest mod planerne.

- Det er en katastrofe at flytte 190 arbejdspladser ud af byen, så de 3000 borgere, der kommer der ugentligt, ikke kommer ind til midtbyen, siger Jørgen Axelsen på vegne af handelsforeningens bestyrelse.

De mange, der færdes omkring rådhuset, giver nemlig et godt bidrag til handelslivet, som ligger et stenkast fra matriklen.

Jørgen Axelsen understreger, at han forstår, at de ansatte skal have gode arbejdsforhold og synes også, at Innovest II er "en super ide".

- Men det skal bare ikke være på bekostning af midtbyen, fastslår Jørgen Axelsen.

Annonce

Saml funktioner og byg lejligheder

Derfor foreslår Jørgen Axelsen og foreningen, at kommunen bør gøre noget helt andet: Inddrag hele rådhusgrunden og biblioteket med, og så lave et stort og flot byggeri på grunden. Her kan der være borgerservice, jobcenter, bibliotek og mange andre funktioner i stueplan. Ovenpå kan der så bygges luksuslejligheder i flere etager. Et hurtigt skøn viser, at der kan indrettes 25 lejligheder, lyder vurderingen fra Jørgen Axelsen.

Han henviser i øvrigt til Å-Huset, som var på tegnebrættet i Skjern, men som blev droppet på grund af en lokalplan. De indbliksgener, som mange frygtede, vil ikke være til stede, hvis der bygges på rådhusgrunden i fem etager, da grunden er stor.

- Jeg kan remse de første 10 mennesker op, som gerne vil købe en ejerlejlighed. Som det er nu, skal de til Herning for at få en lejlighed af den slags, og vi skal beholde dem her i Skjern. Vi kunne se med Å-Huset dengang, at det var halvt fyldt op på kort tid, forklarer Jørgen Axelsen.

Gevinsten er, at lejlighederne kan sikre en lav husleje til jobcentret, borgerservice og bibliotek.

Arkitekturprofessor Thomas Bo Jensen, Arkitektskolen Aarhus, har tidligere advaret mod at rive det gamle rådhus ned, da det er bygget af nogle af datidens stjernearkitekter. De samme følelser har Jørgen Axelsen ikke for den gamle bygning.

- Vælt det! Det er ikke Hjerl Hede, men Skjern midtby, bemærker han.

Dog mener Jørgen Axelsen, at der er en mulighed for at bevare dele af rådhuset og lade det indgå i et nyt bygningskompleks.

Rådhuset er konstrueret som en redekam, og spidserne indeholder udelukkende kontorer. Disse kan skæres væk og gøre plads til et nyt byggeri.

Han opfordrer derfor politikerne til at udskrive en arkitektkonkurrence om at få lavet et spændende byggeri på grunden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce