Annonce
Aabenraa

Handelskrig koster stålgigant millioner og arbejdspladser

Det er vindmølletårne som disse, Valmont SM A/S udskiber fra Aabenraa Havn. Arkivfoto: Aabenraa Havn
En af Aabenraa Kommunes største private arbejdspladser, Valmont SM A/S, kommer ud med beskedent overskud, der er 26 millioner kroner mindre end sidste år. - Der er unfair konkurrence, siger fællestillidsmand, der igen har sagt farvel til en masse kolleger.

Hjordkær: Den korte version: Overskuddet svandt ind til en 654. del.

Ikke tilfredsstillende, konstaterer amerikansk-ejede Valmont SM A/S i Hjordkær med speciale i stålkonstruktioner til vindmølle- og offshoreindustrien da også i det nyligt offentliggjorte regnskab.

Et overskud på 26,8 millioner kroner i 2017 blev vekslet til et overskud på blot 41.000 kroner i 2018. Samtidig er omsætningen faldet med 61 millioner kroner og det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede faldet med 75.

JydskeVestkysten har forsøgt at få direktør Jens Holk Nielsen i tale, men det er trods gentagne forsøg ikke lykkedes. Da Valmont SM A/S sidste år præsenterede et overskud på 26,8 millioner kroner, trods et fald i omsætningen på 61 millioner kroner siden året før, var han heller ikke videre meddelsom.

- Jeg har ikke mere at sige end det, man kan læse i regnskabet. Vi har ikke noget specielt, vi ønsker at få kommunikeret ud, sagde Jens Holk Nielsen.

Annonce

Tal fra regnskabet

  • Omsætning: 586,0 millioner kroner (664,2)
  • Årets resultat: 0,041 millioner kroner (26,8)
  • Investeringer i fabrik og maskiner: 9,0 millioner kroner (6,0)
  • Egenkapital: 235,7 millioner kroner (249,0)
  • Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede: 494 (569)
  • Tallet i parentes er fra 2017-regnskabet

Tillidsmand: Op ad bakke

Keld Wollbrink, der er fællestillidsrepræsentant for virksomhedens knap 430 medarbejdere i blåt, har fra første parket kunnet følge med i, hvordan der er blevet 250 færre fuldtidsbeskæftigede i gennemsnit siden 2014.

- Vi konkurrerer ikke kun med Europa længere, vi skal også konkurrere med Asien. Det er unfair konkurrence for at sige det på pænt dansk. Alt, hvad vi skal importere af jern, bliver pålagt told og afgifter, siger Keld Wollbrink, som peger på, at store vindmølleproducenter som Vestas og Siemens kan få deres vindmølletårne produceret i lande, hvor der ikke kommer den slags fordyrende omkostninger til.

- Det handler ikke kun om timelønnen. Det er simpelthen konkurrenceforvridende, at EU ikke har lagt told og afgifter på varer fra Asien, mener Keld Wollbrink, der er bekymret for det drastiske fald i omsætningen, som tilfældet er i det seneste regnskab.

- Det er da deprimerende. Det bliver vi andre jo også ramt af, siger Keld Wollbrink, som erkender, det påvirker stemningen blandt hans kolleger.

- Den kunne være meget bedre, og problemet er jo også, at vi ikke kan se ret langt frem i tiden. Vi har travlt lige nu, men det er kun i nogle afdelinger. Det er lidt op ad bakke, siger han.

Problemet skubbes videre

Valmont SM og dens små 500 medarbejdere er ikke de eneste, der er ramt af straf-told. Det gælder flere brancher, fortæller Dansk Industri. Der er situationer, hvor det er for dyrt at importere råvarer og bedre kan betale sig at importere det færdige produkt.

- Det er et resultat af, at der er kommet forskellige former for antidumpingforanstaltninger på stål fra Kina, fordi der er overproduktion dér. Det betyder, at stål, der importeres som råstål fra Kina, bliver pålagt en straf-told, forklarer Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent i Dansk Industri, om metalindustriens udfordring.

- Derfor får en kinesisk konkurrent stålet tilsvarende billigere og kan lave det til et vindmølletårn uden at blive ramt af straf-told. Så opstår der pludselig en ulige konkurrencesituation, siger han.

- Straf-told, som man forsøger sig med fra mange sider, også amerikansk, på alle mulige forskellige varer, skubber bare problemet over på andre varer, fastslår Peter Bay Kirkegaard.

Keld Wollbrink, fællestillidsrepræsentant hos Valmont SM A/S i Hjordkær ved Rødekro, synes, det er unfair konkurrence, når nogle virksomheder pålægges straftold på råvarer. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce