Annonce
Sønderborg

Handelsliv i knæ: Butiksejere glade for ny hjælpepakke

Michael Kisling lukkede i sidste uge sin kaffebar og sendte personalet hjem. I stedet gik han over til take-away. Foto: Timo Battefeld
Mange forretninger i Sønderborg centrum er åbne trods næsten ingen kunder. Derfor tager man med kyshånd imod nyt regeringstiltag med milliardstøtte.

Sønderborg: Personalet er sendt hjem, og tilbage er nu kun butiksejerne selv. Sådan er billedet i en række af de forretninger i Sønderborg centrum, som stadig holder åbent.

- Vi gør alt for, at hjulene kører rundt. Folk kan bare ringe. Så åbner vi også gerne butikken op efter lukketid, forklarer Bente Rasmussen.

Hun har tøjforretningen Twizt på Perlegade samt fire Femina'er sammen med sin mand Jan Rasmussen. Butikkerne i Aabenraa og Esbjerg er lukket helt ned, mens der stadig er åbent i forretningerne i Sønderborg og Kolding.

Langt størstedelen af personalet er sendt hjem med lønkompensation, hvor staten betaler 75 procent og virksomhederne klarer resten selv. På den måde undgår man skulle fyre folk.

- Vi forsøger at holde gejsten oppe, men der er ingen folk på gaden. Jeg vil gerne opfordre til, at folk kommer bare en lille smule mere ud og benytter sig af lokalsamfundet, siger hun og gør opmærksom på, at butikkerne har taget de forholdsregler, de skal for at undgå spredning af coronaen.

Vi gør alt for, at hjulene kører rundt. Folk kan bare ringe. Så åbner vi også gerne butikken op efter lukketid

Bente Rasmussen, indehaver af Twizt

Salget er styrtdykket

Hos Skogalleriet er ejer Martin Lindgren nu alene i butikken. En ansat er sendt hjem.

- Salget er styrtdykket. Jeg har fuld respekt for, at dem som har det skidt og er svagelige ikke kan tage ud at handle, men andre kan altså godt. Jeg frygter da for fremtiden, hvis det her fortsætter, siger han.

Lige på den anden side af gaden er humøret lidt bedre. Michael Kisling lukkede i sidste uge sin kaffebar og sendte personalet hjem. I stedet gik han over til take-away, hvilket er en pæn succes.

- Ved at skalere forretningen ned og med lidt hjælp fra regeringen kan jeg holde skindet på næsen. Det, jeg faktisk er mest bekymret for, er, hvad der sker på den anden side af coronaen, siger han.

Kaffebaren er ligesom mange andre butikker begyndt at bringe ud. Selv herretøjsforretningen Schlott tilbyder nu den service.

- Der stadigvæk lidt kunder i butikken. Vi tager det, som det kommer. Det er da ikke sjovt, men vi skal nok overleve, siger ejer Brian Schlott.

Annonce

Glade for hjælpepakke

Torsdag godkendte et samlet Folketing endnu en hjælpepakke til dansk erhvervsliv. Konkret vil pakken sikrer selvstændige lønkompensation på lige fod med lønmodtagerne. Dertil kommer, at virksomheder, der er ekstraordinært hårdt ramt, kan få støtte til at dække faste udgifter.

- Det er da positivt for dem, som kan bruge det. Jeg ved det endnu ikke. Det må tage hen ad vejen, siger Brian Schlott.

- Det er superflot. 100 procent en hjælp. Jeg synes regeringen gør det pissegodt. Den viser noget handlekraft, siger Michael Kisling.

Torsdagens hjælpepakke skrev sig ind som som ét af en række regeringstiltag, der skal støtte et erhvervsliv, som allerede er hårdt trængt som følge af coronakrisen. En problematik, der ikke blev mindre, da forsamlingsforbudet blev skærpet til maksimum ti samt en nedlukning af blandt andet restaurationer, butikscentre og frisører.

- Rart der sker noget. En håndsrækning. Noget jeg tager imod med kyshånd, siger Martin Lindgren fra Skogalleriet.

Lukkede butikker er bl.a. Viktoria, Jim P., Wagner, Tøjexperten, Hans Hansen, Skoringen, Gundtoft, Aaskov og Viller. Foto: Timo Battefeld
Hos Skogalleriet er ejer Martin Lindgren nu alene i butikken. En ansat er sendt hjem, for salget er styrtdykket. Foto: Timo Battefeld
I Borgen er alle butikker på nær Kvickly og apoteket blevet lukket på grund af en af regeringens mange tiltag. Foto: Timo Battefeld
Der stadigvæk lidt kunder i butikken hos Brian Schlott, selvom coronakrisen også her har sat sine tydelige spor. Foto: Timo Battefeld
Torsdag godkendte et samlet Folketing endnu en hjælpepakke til det trængte danske erhvervsliv. Foto: Timo Battefeld
Bente Rasmussen har tøjforretningen Twizt samt fire Femina'er sammen med sin mand Jan Rasmussen. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Alssundbroen fylder 40: Mere end 20 års kamp skulle der til, før den blev bygget

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Sydjylland

Følg med her: To biler kørt sammen - vej helt spærret

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Erhverv For abonnenter

Lokal virksomhed med knald på købt af stor svensk koncern:  - Ingen skal frygte for deres job

Varde

Hun bor i sommerhus, han bor på plejehjem: Da Jørn og Bente skulle nyde deres otium, kunne han pludselig ikke få vejret

Haderslev

Der var en gang, det tyske mindretal sad i Folketinget

Haderslev

Indsamling til Hjertegaven: Nu kan du danse i den gode sags tjeneste

Esbjerg For abonnenter

Millionfabrik med flere eksplosionsbrande i bagagen har kurs mod Esbjerg

Navne For abonnenter

I 60 år har avisen været en trofast følgesvend ved morgenbordet: Vil man vide, hvad der sker, må man læse avisen

Sydjylland

Følg med her: To biler kørt sammen - vej helt spærret

Sønderjyske Herrehåndbold

JV erfarer: Thomas Mogensen stopper karrieren og fortsætter i SønderjyskE i ny rolle

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Billund For abonnenter

Nyt boligkvarter får cirka en kilometer til fremtidig motorvej: Støjberegninger viser, at støjen går til kanten af det tilladte

Tønder For abonnenter

Tønders store industrivirksomheder hårdt ramt af corona-krisen: Dumper ned ad Top1000-liste

Kultur

Kulturprisen er tilbage med kendt revyskuespiller i dommerkomitéen: Du kan være med til at finde årets vinder

Annonce