Annonce
Varde

Handelslivet opruster sig til nye opgravninger

Mette Høj fra Spiseriget (tv), Nynne Christoffersen fra Young Varde og Dorthe Bloch fra klinikken hud og fodpleje i Kræmmergade havde flere konkrete forslag til aktiviteter, der kan sætte positiv fokus på opgravningsperioden. Foto: Malene Wonsbek
Butikkerne i midtbyen havde ja-hatten på og fokus på mulige aktiviteter, der gør opgravningerne i midtbyen mere spændende end trælse.

Varde: De mange fremmødte butiksejere kunne ånde lettede op. Opgravningerne af midtbyen kommer ikke til at gå ud over parkeringspladserne. Næsten ikke...

- Af brandsikkerhedsmæssige årsager bliver vi måske nødt til at spærre to-tre p-pladser i korte perioder, men det er niveauet, forklarede Flemming van Ralen fra Din Forsyning.

Han er sammen med Marlene Plet fra Varde Kommune tovholder og ansvarlig for opgravningsarbejdet i Varde midtby.

Nu begynder anden etape af opgravningsarbejdet i Varde midtby. Snart vil Torvet, Kræmmergade og Vestergade ændre udtryk. Byens butikker, Varde Handel, Varde Kommune, Din Forsyning samt håndværkere fra Svend B. Thomsen vil gøre deres ypperste for at alle kommer godt igennem perioden, der forventes afsluttet med udgangen af november. Det var konklusionen af det fyraftensmøde, der torsdag aften blev afviklet for butikkerne i de berørte områder.

Annonce

Følg opgravningsarbejdet

Følg opgravningerne på Facebooksiden: Områdefornyelse i Varde Midtby

Positiv fokus

Der blev udvekslet ideer, arbejdet i grupper og taget initiativer til konkrete tiltag, der skal fastholde lokale og turister i at handle i midtbyens butikker.

- Vi skal holde positiv fokus, så kunderne ikke skal høre på vores brok over besværligheder i forbindelse med opgravningerne, for så skræmmer vi dem da helt væk, lød én af mange bemærkninger fra de godt 40 fremmødte.

Belønningen venter forude. På den anden side af sommeren: To helt nye gågader.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce