Annonce
Tønder

Handelsstand går til kamp mod tomme butikker

Tomme butikslokaler er i dag en del af bybilledet i Tønders gågade - det vil handelsstandsforeningen gør noget ved. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder Handelsstandsforening har indgået en aftale med firmaet BID Danmark, der skal hjælpe med at få skabt øget liv i gågaden. De tomme butikker skal fyldes ud.

Tønder: Tomme butikslokaler er i dag en del af bybilledet, hvis du går en tur ned gennem gågaden i Tønder. Men billedet skal ændres. Det har Tønder Handelsstandsforening besluttet sig for, og foreningen har allieret sig med firmaet BID Danmark, der arbejder med byudvikling.

Målet er klart:

- Det er simpelthen at gå ind og understøtte og bevare det, vi har af butikker i Tønder by, men helt klart også med det sigte, at vi skal have udbygget det. Vi skal have flere forretninger. Vi skal have mere liv i vores by, det er sådan set endemålet med det, fortæller Anders Jacobsen, der er formand for handelsstandsforeningen.

Foreningen har haft de første indledende møder med BID Danmark-direktør Mikkel Niess, og tanken er, at der i Tønder oprettes to BID-projekter - BID står for Business Improvement Districts. Det første projekt skal løbe fra Torvet og ned mod det tidligere seminarium. Her vil man se på, hvordan man kan bruge de tomme lokaler til andet end detailhandel.

Det andet projekt dækker fra Torvet og op til posthuset. Her vil man arbejde med udvikling og fastholdelse af butikker og se på, hvordan man tiltrækker nye butikker eller andre aktiviteter. Anders Jacobsen peger selv på Grøbleriet i Højer som noget, der kunne efterlignes i Tønder, og muligheden for at arbejde med pop up-butikker.

- Men det, der sådan set er grundessensen i det her, er, at man går ind og skaber en anden form for netværk. Man får folk sat ned i nogle grupper, hvor man finder ud af, hvordan man kan bruge hinanden, hvordan kan man skabe noget mere liv i byen og så videre, fortæller Anders Jacobsen.

Annonce

Vi skal have mere liv i vores by, det er sådan set endemålet med det.

Anders Jacobsen, formand for Tønder Handelsstandsforening

Begynder selv

Ifølge handelsstandsformanden skal BID-projekterne gerne have deltagelse af forskellige, der har en interesse i et aktivt byliv - det kan være lokale borgere, kommune, ejere af tomme lokaler med mere. De skal sammen finde på tiltag til en mere aktiv gågade.

- Det er simpelthen en stor sparring. Hvad kan vi gøre for at løfte hele byen og aktivitetsniveauet?

Ifølge Anders Jacobsen var den oprindelige tanke, at alle centerbyer i Tønder Kommune samtidig skulle arbejde med byudviklingsprojekter, og fonde skulle søges, men man har nu valgt at gå i gang i Tønder.

- For vi står med de her strukturelle udfordringer, og det går hurtigt nu. Vi kan jo se, der er nogle tomme lokaler oppe omkring Torvet, og jo længere vi venter, jo værre bliver det bare. Så vi har simpelthen taget beslutningen om, at vi betaler det ud af foreningskassen, fortæller Anders Jacobsen.

Ifølge ham gøres alt i dialog med de andre centerbyer, og han håber på, at de kan også kan få igangsat projekter.

Han fortæller at handelsstandsforeningen bruger mellem 50.000 kroner til 100.000 kroner på tiltaget.

Nældens rod

Anders Jacobsen ser tiltaget som startskuddet til at få lavet en detailhandelsstrategi i byen - man skal se på, hvad man vil på området.

- Vi skulle gerne have sparket til den her store spand af afvikling og få væltet den og så få gang i nogle nye initiativer, siger formanden.

- Der tror vi på, at det her BID-koncept faktisk er noget, der kan gå ind og understøtte de butikker, der er i forvejen, men faktisk også skabe grobund og kundekreds til, at der kan komme flere detailhandlere, siger formanden.

Udviklingen med flere og flere tomme butikker skal vendes. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce