Annonce
Erhverv

Handelsstrid mellem USA og Kina sænker Danfoss-vækst

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Industrikoncernen Danfoss mærker en opbremsning i salget til Kina, der ligger i handelsstrid med USA.

Industrikoncernen Danfoss har i første halvdel af 2019 øget sin omsætning med fire procent og har et overskud på driften før skat på omkring 2,6 milliarder kroner.

Men under overfladen er flere storpolitiske konflikter begyndt at røre på sig. Blandt andet er der opstået knas med det kinesiske marked. I sit regnskab skriver Danfoss:

- Væksten var drevet af efterspørgsel på energieffektivitet og løsninger til begrænsning af CO2-udledning i Europa og Nordamerika, mens Kina var præget af økonomisk tilbageholdenhed – hvilket også i slutningen af andet kvartal bredte sig til Europa og Nordamerika.

Kina og USA har i løbet af 2019 udvekslet forskellige toldforhøjelser på hinandens eksportvarer.

- Selvfølgelig er vi ikke immune over for toldsatser, og vi har selvfølgelig varer, der kommer ind i USA fra Kina, og der kan vi mærke det, siger direktør Kim Fausing.

- Men for vores vedkommende er den langt vigtigste faktor, at når der kommer told på stål, så er der nogle byggeprojekter, der bliver stoppet. Det rammer os mere, end hvad der kommer af toldsatser.

- Det bedste, vi kan gøre, er at regionalisere som muligt. Det betyder, at vi prøver at producere så meget som muligt i USA til USA, i Kina til Kina og i Europa til Europa.

Danfoss er en af de danske virksomheder, der i høj grad påvirkes af globale forhold. Eksempelvis har Danfoss et tocifret antal fabrikker i Vesteuropa, Østeuropa, Nordamerika og Asien samt tre i Latinamerika.

Derfor påvirkes Danfoss af fabrikkernes vilkår for at skaffe de varer, de skal bruges.

Der ud over sælger Danfoss også til stort set hele verden. Derfor er det ikke uvigtigt for Danfoss, hvorvidt der er efterspørgsel efter investeringer i Danfoss' produkter i de forskellige dele af verden.

27 procent af Danfoss' salg er til Nordamerika og 21 procent er til Asien.

Danfoss, der blev grundlag i 1933, er måske bedst kendt for sine termostater.

Men selskabet har også specialiseret sig i en lang række produkter såsom en lang række produkter, der hjælper med at holde på varme eller kulde i byggerier eller på anden vis øget energieffektiviteten.

Danfoss er ejet af familien til stifteren, Mads Clausen, gennem en familiefond. Virksomheden har hovedsæde i Nordborg på Als.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];