Annonce
Sønderborg

Handelstanden præsenterer alsidig aktivitetskalender

Formand Rikke Torré og citymanager Axel Nielsen er godt tilfredse med aktivitetsprogrammet for 2019. Arkivfoto: Timo Battefeld

Det er en blanding af gamle kendinge og nye arrangementer, som Sønderborg Handel har på programmet i 2019.

Sønderborg: Ativitetskalenderen for 2019 er nu kommet på plads hos Sønderborg Handel, der i sidste uge holdt citymøde med sine medlemmer.

- Det var alt i alt et godt møde med fokus på åbningstid, fortæller nytiltrådt citymanager Axel Nielsen.

Mens der var stor opbakning til årets arrangementer, var der mere uenighed om, hvornår man skulle åbne og især lukke både de pågældende dage.

Der var fra handelstanden lagt op til, at man skulle have åbent en række lørdage til 16, men det endte det med i stedet at blive til 15.

- Det vigtigste er, at hvis vi markedsfører os med at have åbent til 15, så må vi ikke lukke før, kom opfordringen fra formand Rikke Torré.

Den 6. juli kommer der fra morgenstunden igen er krydstogtskib forbi Sønderborg. På mødet tog det lidt tid at blive enige om, at holde åbent den dag fra 8-15.

- Vi skal give den gas på alle barometre. De må ikke komme til en dø by, kom det fra Thor Mosegaard, chef for Føtex.

Annonce

Det vigtigste er, at hvis vi markedsfører os med at have åbent til 15, så må vi ikke lukke før.

Rikke Torré, formand, Sønderborg Handel

Pølsekåring og horror house

Det er en blanding af gamle kendinge og nye arrangementer, som Sønderborg Handel har på programmet i 2019. I år er øllets dag og høstmarkedet sløjfet. Til gengæld vil man gøre mere ud af halloween i uge 42 med blandt andet et horror house.

Der kommer American Days den 15. juli og altså gas på, når der kommer besøg af krydstogtskib, blandt andet med kåring af Danmarks bedste ringriderpølse.

Det ligger endnu ikke fast om sidste års publikumssucces Santa Run bliver gentaget. Her er man fortsat i forhandlingen med arrangøren.

Det ligger dog fast, at der fredag den 22. november bliver juletræstænding og en uge efter Black Friday med åbent fra 10-22.

Igen år er der også blevet plads til By Night-arrangementer. Det sker fredag den 3. maj og fredag den 27. september - begge dage 10-22.

Der vil desuden være markedsdage fra 6.-8. juni og åbent 10-15 om lørdagen, når der er ringridning anden weekend i juli.

Søndag den 1. december og resten weekenderne frem mod jul er der åbent fra 10-15. Mandag den 23. december er der åbent fra 10-18.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce