Annonce
Livsstil

Handicappede har også lyst til sex

Mulle er 26 år og gift med Sonny. Hun lider af cerebral parese, også kaldet spastisk lammelse.

Familie-sundhed: Vi har alle lige lyst. Uanset hvordan vi ser ud, og uanset hvordan vores sind fungerer. Unge mennesker med handicap sætter fokus på deres seksualitet med kampagnen »Ligelyst«, der blandt andet er en rejsende fotoudstilling på landets gymnasier

Et eksempel: En 14-årig udviklingshæmmet pige har et funktionsniveau som en toårig. Ligesom alle andre teenagere oplever hun, at hendes krop bliver kønsmoden. Hun får bryster, menstruation og føler lyst - ganske ligesom alle andre piger i den alder.

Men hun har ikke en bevidsthed og forståelse, der kan begribe og håndtere det, der sker med hendes krop.

- Det stiller store krav til omgivelserne. De skal hjælpe hende og lære hende, hvad det er, der sker - og hvordan hun skal håndtere det. Hun har brug for at lære det på en måde, hun kan forstå, siger projektmedarbejder Kim Steimle Rasmussen fra SUMH, Sammenslutningen af Unge Med Handicap.

Han understreger, at mennesker med handicap har drømme, følelser og lyster ligesom alle andre.

Et andet eksempel er unge med fysisk handicap, der hele deres liv har kæmpet med at vænne sig til deres anderledes krop. Som Sigrid Netteberg, der er 24 år og har cerebral parese - også kaldet spastisk lammelse.

- Jeg har hele mit liv været vant til, at min krop ikke fungerer optimalt. At jeg ikke kan stole på min krop. Når man så bliver så kropsbevidst, som man bliver i puberteten, så er det enormt grænseoverskridende, siger hun og tilføjer:

- Det er svært at lære at elske sin krop. Det har jeg haft mange problemer med.

Normalitetsbegrebet

Sigrid Netteberg sidder i bestyrelsen for SUMH og har været meget aktiv i kampagnen »Ligelyst«, der prøver at nedbryde nogle af de tabuer, der er om mennesker med handicap og sex.

Første fase i »Ligelyst« er en fotoudstilling med unge mennesker med handicap, der viser deres krop - og i nogle tilfælde også deres handicap frem. »Ligelyst« handler nemlig ikke bare om at lære mennesker med handicap at håndtere den svære seksualitet. Kampagnen handler i hendes optik lige så meget om at skabe forståelse for en anderledes krop - hos alle unge.

- Alle er usikre og sårbare. Det er underligt og forvirrende at komme i puberteten. Alle tænker på, om de er normale. Så er det godt at se noget så ekstremt, som du ser på billederne. Og se at det er helt normalt. Så sætter det handicappet i baggrunden. Sådan håber jeg i hvert fald, at de unge ude på gymnasierne vil tænke, siger Sigrid Netteberg.

Rundt i landet

Kampagnen turnerer netop nu rundt i landet på en række gymnasier, hvor billederne hænger tre uger hvert sted.

- Du må meget gerne skrive, at vi stadig mangler nogle udstillingssteder, hvis der er nogen, der har lyst til at have den hængende, siger Kim Steimle Rasmussen.

Billederne af de 13 unge mennesker med handicap er taget af fotograf Maria Fonfara, og Sigrid Netteberg er meget glad for resultatet.

- Se hvor flot og smuk, kroppen kan være. Også selv om man ser lidt anderledes ud. Det er vigtigt at få fortalt, at vi med handicap også er seksuelle og attraktive væsner. Du må gerne stå ved den krop, du har. Du behøver ikke være flov eller ikke kunne lide din krop. Vi er mange, der ser sådan ud, siger hun og tilføjer:

- Det har ligget os meget på sinde, at folk på billederne ser så naturlige ud, at alle kan identificere sig med dem. Det er ikke handicappet, der træder frem og dominerer billeder, siger Sigrid Netteberg, der glæder sig over, at motiverne på billederne har stillet op for hende selv og andre mennesker med handicap.

- Det må gerne være en sideeffekt af kampagnen, at folk får øjnene op for, at mennesker med handicap også er attraktive mennesker. Jeg har et lille håb om, at vi kan gøre op med, at mennesker med handicap kun møder andre mennesker med handicap, siger projektmedarbejder Kim Steimle Rasmussen.

»Ligelyst« har en ambition om at hjælpe mindst 600 med handicap til et bedre sexliv - enten med sig selv eller en partner. Det har nemlig vist sig, at den lovpligtige seksualundervisning på de specialskoler, hvor mange unge med handicap går, har været mangelfuld - eller ligefrem ikke-eksisterende.

- Vi har oplevet en berøringsangst over at tale om sex på specialskolerne. Det vil vi blandt andet med den her kampagne prøve at råde bod på, siger Kim Steimle Rasmussen og erkender i samme åndedrag, at det er en mangeartet opgave.

- Udfordringerne er meget forskellige afhængig af, hvilket handicap den unge har. Det afgørende er at give seksualundervisning på deres egne præmisser og på deres niveau, siger han og peger på, at det betyder individuel undervisning eller i meget små grupper.

- For fysiske handicap kan det handle meget om, hvilke seksuelle hjælpemidler de kan bruge. Men der er også hele spørgsmålet om hjælperen, hvis de har sådan en. Hvad kan jeg forlange af hjælperen? Skal de hjælpe os med at få tøjet af? Der er mange spændende problemstillinger.

Hvor går grænsen?

For unge med et psykisk handicap er det andre forhold, der spiller ind. Hvordan får man som udviklingshæmmet en kæreste? Hvad kan jeg godt lide og hvor går mine grænser? De skal lære at sætte ord på følelser, og det er en stor udfordring at lære.

- Nogle af de udviklingshæmmede har været gennem undersøgelser som børn, som de ikke har forstået - men måske stadig kan huske. Det kan de have oplevet som et overgreb. Hvornår skal man gøre noget, man synes er ubehageligt? Det handler om at lære om ens egne grænser, fortæller Kim Steimle Rasmussen.

Mange af de lærere og pædagoger, han møder i sit arbejde, bliver overraskede over, hvor stor viden og nysgerrighed unge med handicap har.

- Først siger de, at der er vores elever ikke endnu. Men så sender vi dem hjem og beder dem prøve med et spil, og så viser det sig, at eleverne er meget interesserede. De ved meget mere, end vi tror - og er meget nysgerrige, siger han.

Men hvis skolen eller andre voksne ikke tager emnet op med de unge med handicap, så har de reelt kun den viden, de kan finde i pornofilm. Og det er som bekendt ganske anderledes end virkeligheden.

- De har jo stadig lyster og behov som alle andre, understreger Kim Steimle Rasmussen igen.

Annonce
Tina er født uden højre hånd og højre underben.
Mie lider af sygdommen Devic's disease, og hun har nærmest mistet synet.
Kasper kan ikke høre.
Jeanette lider af muskelsvind.

Læs mere

Læs mere om sex og mennesker med handicap på Ligelyst.dk. Her kan du også se billederne, og hvor i landet udstillingen befinder sig netop nu.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Sønderborg

Så du det?

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce