Annonce
Haderslev

Hannah fra Tyskland: - Jeg sætter ordene sammen som legoklodser

Hannah Lenckowski er bartender i fredagsbaren hver fredag, når der skal slås til Søren på UC Syd. Foto: Jacob Schultz
For tre måneder siden forlod Hannah Lenckowski familien i Nordtyskland. Hun er en af de 58 tyskere, der er indvandret til Haderslev Kommune i 2019. Hendes tyske ordstilling er hængt ved, og det samme er planen om at blive lærer.

Haderslev: - Det kan godt være svært. Jeg har en lillesøster på ni år, der græder hver gang, jeg tager tilbage til Haderslev. Men sidste gang var det mig, der græd.

Ordende er Hannah Lenckowskis. Den 21-årige tysker har boet i Haderslev i tre måneder.

Hun er kommet til byen fra den nordtyske by Husum for at studere til lærer. Hannah Lenckowski har sin daglige gang på UC Syd, hvor hun i de næste fire år skal blive klogere på lærerfaget - og det danske sprog.

Men hvorfor er Hannah Lenckowski interessant?

Hun er en af de 58 tyskere, der i 2019 er indvandret til Haderslev Kommune. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der har udregnet foreløbige tal for indvandring i kommunen.

Hannah Lenckowski er faktisk allerede uddannet som pædagog i Tyskland. Men lærergerningen trak i hende, og derfor skulle der ske noget nyt. Planen var egentlig at studere i Tyskland, men det rakte gennemsnittet ikke til. Hun tog derfor valget om at flytte 102 kilometer nordpå.

- Jeg valgte også at studere i Haderslev for at have muligheden for både at arbejde i Danmark og i Tyskland, siger hun.

Annonce
Danmark er lidt større end Hannah Lenckowski troede. - Det tager lidt lang tid, når jeg besøge mine venner i Silkeborg, Odense og København. Foto: Jacob Schultz

- Jeg kan give lidt igen

Selvom den 21-årige tysker kun har boet i Haderslev i tre måneder, har det ikke været et problem at få venner.

- Jeg bruger meget af min tid på at hænge ud med venner. Jeg har fundet en masse både nationale og internationale venner, siger hun.

Hannah Lenckowski har også en lille fordel, da hun godt kan lidt dansk i forvejen. Hun har tyvstartet og haft danskundervisning på skolen i Husum.

- Når man ikke kan så meget dansk, kan du næsten kun modtage, det der bliver sagt på dansk. Jeg kan give lidt igen, siger hun.

Den tyske ordstilling er printet ind i hendes hjerne, og den er svær at få ud igen, når de danske ord skal sættes sammen.

- Jeg prøver at sætte ordene sammen som legoklodser, siger hun.

Mor har skrevet

Det er første gang Hannah Lenckowski flytter væk fra de trygge rammer i Husum. Men heldigvis er de ikke langt væk.

- Jeg tager hjem hver weekend, siger hun og griner.

- Jeg skriver til min mor hver morgen og hver aften. Alligevel skriver hun nogle gange, at jeg ikke skriver til hende. ’Hvad mener du, mor,’ udbryder hun og samme tid lyser skærmen op på hendes iPhone. Hendes mor har skrevet.

'Falder' med Rasmus Seebach var den første danske sang Hannah Lenckowski hørte. Foto: Jacob Schultz

Fire år er nok

Hun er begyndt at kalde Haderslev ’hjem.’ Det bliver det også ved med at være de næste fire år. Planen har dog indtil videre ikke været at blive boende i Danmark.

- Jeg elsker Nordtyskland og Syddanmark. Jeg vil gerne blive en del af Syddanmark og arbejde og måske bo i Nordtyskland, siger hun.

Dog er en ting sikkert.

- Haderslev er en lille by, og der sker ikke så meget. Jeg bor her i fire år, og det er nok. Så skal jeg have en ny oplevelse, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Sønderborg

Minigraver kørte ind i bil

Esbjerg

Partifæller i sammenstød over balloner: Nogle er mere forbudte end andre

Annonce