Annonce
Varde

Hanne opgiver at føre sit værtshus videre: Kropar kunne ikke sælge

Hanne Rasmussen er trist over beslutningen om lukke. Der har været mange gode timer på Hjørnekroen. Men mange. Foto: Morten Nielsen

Kroparret kunne ikke finde en køber, der kunne blive godkendt i banken. Det her bliver et stort savn i Ansager, siger gæsterne.

Ansager: Det er kræver ressourcer at drive et værtshus som Hjørnekroen i Ansager. Også nok for mange ressourcer, siger Hanne Rasmussen, der ejer selskabet Hjørnekroen ApS. Det er nu offentliggjort, at Hjørnekroen lukker, der er sidste åbningsdag lørdag.

Hanne og Bjarne Rasmussen har drevet Hjørnekroen i næsten 11 år.

- Jeg glæder mig til sommer. Så skal jeg for første gang i 11 år have to ugers ferie i træk, siger Hanne Rasmussen.

Parret har i de senere år forsøgt at sælge Hjørnekroen. Der har været potentielle købere.

- Men de har ikke kunnet skaffe finansiering, siger Hanne Rasmussen, der vurderer, at manglende långivning er et generelt problem i værtshusbranchen.

- Vi kunne ikke sælge. Vi offentliggjorde onsdag, at sidste åbningsdag er lørdag. Det var en meget svær beslutning, siger Hanne Rasmussen.

Annonce

Jeg glæder mig til sommer. Så skal jeg for første gang i 11 år have to ugers ferie i træk.

Hanne Rasmussen, snart forhenværende værtshusholder.
Gæsterne Kaj Nielsen, Jytte Kristensen og Trine Elbæk vil savne stedet. Der er gravøl på lørdag, Hjørnekroens sidste åbningsdag. Foto: Morten Nielsen

Nu har de begge job

Hun har i det seneste stykke tid arbejdet som social- og sundhedshjælper på plejehjemmet i Ølgod, mens Bjarne Rasmussen har fået job som chauffør.

- Selskabet Hjørnekroen ApS ejer bygningen, og der er en lejlighed oven på. Vi bor selv et andet sted. Foreløbig har jeg ingen planer for, hvad der skal ske med bygningen, siger Hanne Rasmussen, der er 56 år.

Manden, Bjarne, er 54 år.

- Vi har virkelig haft nogle gode år her. Vi har haft masser af arrangementer, siger Hanne Rasmussen, som vil savne Hjørnekroen.

Men manglen på fritid kommer hun ikke til at savne.

Gæsterne vil savne kromutter Hanne, Rasmussen. Men på søndag er det stille her. Foto: Morten Nielsen

Hjalp med min mands død

Gæsterne kommer også til at savne stedet. Torsdag tog Hanne Rasmussen selv vagten for at snakke med gæsterne, som skulle fordøje nyheden om lukningen.

Jytte Kristensen, 60 år, får en drink med sin ven, Kaj Nielsen, 67 år.

- Jeg begyndte at komme her i forbindelse med min mands død for et par år siden. Jeg fik virkelig god hjælp her, siger Jytte Kristensen om at komme igennem den svære tid.

Hun har truffet Kaj Nielsen på Hjørnekroen.

- Før min mands død kom jeg her ikke, siger Jytte Kristensen.

En anden fast gæst er Trine Elbæk på 39 år, der arbejder på en rideskole. Hun kommer ind for at snakke med Hanne om lukningen.

- Vi kommer virkelig til at mangle et samlingssted her i Ansager. Jeg kommer ofte forbi efter arbejde. Jeg har også i sin tid serveret her, siger Trine Elbæk, som er meget ærgerlig over, at det ikke lykkedes at føre Hjørnekroen videre efter Hanne og Bjarnes exit.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce