Annonce
Haderslev

Hans sidste rejse: - Lille Bent var ukuelig og skrøbelig

Haderslev Kommune arrangerede bisættelsen, fordi det ikke var muligt at finde slægtninge til Bent. Men omtalen af hans død fik mange til at henvende sig - og flere af dem dukkede op til bisættelsen fra Scrt. Severin Kirke. Foto: André Thorup
En næsten fyldt kirke var rammen om bisættelsen af en lille krumbøjet personlighed i Haderslev bybillede: Alfred Bent Frank, kaldet Lille Bent. Hans lille to-hjulede indkøbsvogn var også med i kirken.
Annonce

- Det havde Bent vist ikke regnet med.

Sognepræst Erik Holmgaard forestod bisættelsen af Alfred Bent Frank, kaldet ”Lille Bent”, ”Bette Bent” eller ”Cykel Bent”. Han døde den 4. september og var i mange år et kendt ansigt i Haderslevs gader, når han stærkt krumbøjet gik rundt med sin lille to-hjulede indkøbsvogn.

Tirsdag blev han bisat i en næsten fyldt Sct. Severin kirke, der på grund af coronaen højest må rumme 112 mennesker. Så selv om Haderslev Kommune arrangerede bisættelsen, fordi det ikke i første omgang var muligt at finde frem til slægtninge, så kom der mange. Alle de mennesker, der havde set Lille Bent, fulgt ham over gaden eller givet ham et lift.

Annonce

- Fra jeg var fire-fem år

- Jeg har jo kendt ham, siden jeg var fem-seks år, siger Ellen, der kun vil have sit fornavn i avisen.

Hun var med fire veninder taget til bisættelsen, der fandt sted på en solrig septemberdag, hvor luften allerede tidligt om formiddagen var lun.

På kirkegulvet lå en lang stribe buketter fra kisten og ned til udgangen til våbenhuset. Her, efter den sidste udsmykning, stod den lille tohjulede indkøbsvogn, Bent trak afsted med i byen.

Buketternes bånd fortalte om de mange mennesker, Bent kom i kontakt med. Der var en fra Føtex i Haderslev, og en buket fra Café Paraplyen i Kolding med ordene ”Tak for mange besøg” vidnede om, at Alfred Bent Frank kom vidt omkring.


Der var to autoriteter i Bents liv. Gud og hans mor.

Sognepræst Erik Holmgaard


Han havde sine oaser rundt om. I en nu nedlagt Fakta-butik i Haderslev centrum havde personalet sat en stol frem - reserveret Bent. Her sad han og fik en lur, når han havde spist sin frugt.

I den kirke, hvorfra hans sidste rejse blev foretaget, havde han også sin faste plads. Ved indgangen lå en seddel med ordene ”reserveret” på en stol.

- I kirken gik han mod strømmen. Når alle andre var på ud, skulle Bent den modsatte vej. Han skulle op at knæle, fortalte Erik Holmgaard stående foran kisten. Han betegnede Bent som et menneske, der var både ukuelig og skrøbelig.

Annonce

Indsamling voksede

Hans Skøtt var en af de første, der dukkede op i kirken. Fra sin kaffebar på Haderslevs centrale plads, Gravene, har kan kunnet se, hvordan folk fulgte Bent rundt. Da café-ejeren læste om Bents død satte Hans Skøtt gang i en indsamling:

Alfred Bent Franks urne skal nedsættes på hans mors gravsted, så hans navn kan komme på stenen. Foto: André Thorup

- 25.000 kroner på et døgn, og der er ikke nogle, der har givet tusinde kroner. Det er mange små beløb og på mobilepay er der kommet mange små hilsner. Det er sygeplejerske, politibetjenten og sosu’en, fortalte Hans, der var med til at bære Bents kiste ud.

Alfred Bent Frank gik bogstaveligt sine egne veje. Ofte kunne man se ham skrå over kørebanen i et stort stærkt, trafikeret kryds mellem hans hjem på Bakkebo og Bredgade, hvor Føtex varehuset ligger:

- Uden at løfte blikket. Så måtte bilerne stoppe, fortalte Erik Holmgaard.

Selv om de næsten 100 mennesker var mødt op denne tirsdag for at vise den lille krumbøjede personlighed en sidste ære, opfordrede præsten dem til at tænke på denne verdens andre Bent'er i morgen. De fik en opfordring til at løfte blikket for dem, der går på tværs af livets veje. Dem, hvortil det ikke nytter at sige: Jamen, fodgængerfeltet ligger derhenne.

Bent sov ind, 87 år, og fik dermed den hurtige død, han ønskede. I hans hjem lå en vigtig seddel. Her havde han skrevet, at han aldrig ville i respirator, for han havde klaustrofobi. Sedlen var attesteret af hans læge.

Annonce

Præsten sang for Bent

Erik Holmgaard havde skrevet en sang til Bent. Den gik på melodien "Jens Vejmand":

- For der var noget Jens Vejmand over Bent. Der var sten og bump undervejs i hans liv, mente Erik Holmgaard.

På ét afgørende punkt adskilte præstens sang sig fra visen om den oprindelige Jens Vejmand. For mens denne aldrig fik en sten på sin grav, så har Lille Bent fået sit navn på stenen på moderens gravsted, hvor hans urne nedsættes.

Det sørgede lokalsamfundet for. Alle dem der ikke rigtig kendte Bent. Men kendte ham alligevel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Selvfølgelig er der magtkamp i DF

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce