Annonce
Kolding

Hansenberg tror fisk er fremtiden

Formand for Dansk Akvakulturs uddannelsesudvalg Peter Holm (th) og skolechef ved Organia på Hansenberg Niels Peter Hansen holdt snoren, mens borgmester Jørn Pedersen havde et godt greb om saksen. PR foto
Annonce

Kolding: Forleden indviede Hansenberg et nyt minirecirkuleringsanlæg til fiskeopdræt. Erhvervsskolen tror nemlig på, at fisk er fremtiden. Der mangler nemlig faglært arbejdskraft i akvakulturbranchen, og som det eneste sted i Danmark udbyder erhvervsskolen Hansenberg i Kolding uddannelsen til landmand med retningen akvakultur - opdræt af fisk og skaldyr.

Minirecirkuleringsanlæg ligger på Hansenbergs adresse i Vranderup. Koldingborgmester Jørn Pedersen stod for at klippe den røde snor over.

Skolechef ved Organia på Hansenberg, Niels Peter Hansen, ser gerne, at flere unge får øjnene op for uddannelsen:

- Branchen mangler faglært arbejdskraft, og der er udfordringer med at få rekrutteret nok elever til uddannelsen. En af grundene er, at det er en relativ ukendt branche. Med det her nye anlæg kan elever allerede på grundforløbet prøve faget af i praksis, hvilket kan være med til at øge både viden og interesse for fiskeopdræt, forklarer Niels Peter Hansen i en pressemeddelelse.

Anlægget kan bruges til flere fiskearter, men på Hansenberg vil det blive brugt til opdræt af ørreder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce