Annonce
Esbjerg

Happy Helper åbner afdeling i Esbjerg

Happy Helper er en platformstjeneste, hvor privatpersoner kan få forbindelse til folk, der ønsker at tjene penge på at gøre rent. Arkivfoto: Jens Wognsen

Rengøringens svar på Airbnb, GoMore og Uber har kurs mod Esbjerg. Den private rengøringsplatform Happy Helper åbner søndag en Esbjerg-afdeling og har indledt jagten på rengøringshjælpere og studiejobbere.

Esbjerg: De er den største deleøkonomiske service i Danmark foruden biludlejning, og på søndag åbner Happy Helper i Esbjerg.

Der er ikke tale om et rengøringsfirma, men en online markedsføringsplads, der forbinder forbrugere med rengøringsfolk, Happy Helpers, der har lyst til at gøre rent.

- Vi har fået flere forespørgsler fra Esbjerg, men vi har ikke været helt klar. Vores platform har to former for brugere - hjælpere og kunder - og de skal gerne følges ad. Det nytter ikke noget at åbne en afdeling, hvis ikke der er nogle, der er klar til at tage et rengøringsjob, siger medstifter Dennis Forchhammer og tilføjer:

- Vi har først nu fundet nok hjælpere til, at vi tør åbne. Vi håber, at flere vil følge.

Dennis Forchhammer startede Happy Helper i 2016 sammen med Jesper Brok-Jørgensen, Adam Sebastian Sheikh Hjorth og Mathias Ovdal. De fire familiefædre fik idéen, da de selv forgæves søgte hjælp til rengøringen.

- Dengang var der ingen, der snakkede om privat rengøring, fordi det altid var sort arbejde. Det ville vi gerne gøre op med, siger Dennis Forchhammer.

Happy Helper har i dag afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Odense. På landsplan har platformen knap 3000 rengøringshjælpere og over 6000 kunder.

Åbningen i Esbjerg er udtryk for et lidt bredere geografisk fokus, og på sigt håber stifterne at kunne tage platformen med til udlandet. Med det for øje besluttede ledelsen i april 2018 at gå børsvejen i jagten på ny kapital. Det resulterede i et bruttoprovenu på 38 millioner kroner.

Annonce

Happy Helper

Happy Helper blevet lanceret i 2016. Det er en online markedsføringsplads, der forbinder forbrugere med rengøringsfolk, Happy Helpers, der har lyst til at gøre rent.I april 2018 gennemførte Happy Helper en børsnotering på Nasdaq First North i København til en markedsværdi 118 millioner kroner. Siden introduktionen er kursen dog faldet.

Ifølge virksomhedens nøgletal har de i februar 2019 formidlet 5918 rengøringer i private hjem.

Bookinger og tilmeldinger sker via www.happyhelper.dk.

I 2016 stiftede de fire familiefædre Adam Sebastian Hjort, Jesper Brok-Jørgensen, Mathias Ovdal og Dennis Forchhammer rengøringstjenesten Happy Helper. Arkivfoto

Søger studiejobbere

Happy Helpers rengøringspersonale er med egne ord en "blandt landhandel". I Esbjerg satser de dog benhårdt på at hverve studerende.

- Studerende er tit på udkig efter et supplement til deres SU, og som rengøringshjælper kan de selv bestemme deres kunder, timepris og arbejdstider, siger Dennis Forchhammer.

Helt ned til 138 kroner i timen kan det koste at få en "happy helper" til at tage oprydningen og rengøringen. De lave lønninger har flere gange været årsag til kritik.

- Vores rengøringshjælpere kan selv bestemme deres timepris og de er forsikret, hvis de kommer til skade eller hvis de kommer til at ødelægge noget. Vi påstår ikke, at vi har opfundet den hellige gral, men vi hjælper folk i arbejde, vi er med til at bekæmpe sort arbejde inden for rengøringsfaget og vi har givet Skat lov til at kigge med og kontrollere, at brugerne indberetter skat, siger Dennis Forchhammer.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce