Annonce
Trekantområdet

Har du også fået et uklart svar på coronatest?: Småting kan afgøre, om test er ugyldig

I sidste uge gik arbejdet i gang med at uddanne kommunalt plejepersonale som podere. Planen er, at de podere skal kunne pode kollegaer i plejesektoren. Plejepersonalet i kommunen skal for tiden testes hver 14. dag. Det viser sig dog, at ganske få teknikaliteter kan ende med kasserede prøver. Arkivfoto: Søren Gylling
Står et prøveglas skævt i beholderen med andre prøveglas, eller er låget ikke trykket ordentligt på, bliver alle coronaprøverne kasseret. Og det resulterer i et testsvar, der er mere tvetydigt end tydeligt.
Annonce

Fredericia: I sidste uge søsatte Fredericia Kommune et internt projekt med at uddanne kommunalt plejepersonale til coronapodere. Tanken er, at de interne podere kan udføre coronatest på kollegaer i plejesektoren. Som coronasituationen er nu i Fredericia, skal plejepersonalet testes hver 14. dag.

Den uddannelse er blevet gennemført af medarbejdere fra Ambulance Syd.


Det viser sig at hvis bare et enkelt glas står skævt i beholderen, hvor mange prøver er samlet, eller låget ikke er trykket korrekt på, bliver alle prøverne i denne beholder kasseret.

Birgitte Sachmann, hygiejnesygeplejerske


Fredag blev Fredericia Dagblads journalist og fotograf testet af en af kommunens egne podere, overvåget af en poder fra Ambulance Syd. Begge svar kom tilbage såkaldt inkonklusive. Det betyder i grove træk, at det hverken har været muligt at påvise eller afvise covid-19. En ny test skal derfor til.

Ifølge Fredericia Kommunes hygiejnesygeplejerske, Birgitte Sachmann, har tre medarbejdere fået samme svar på coronatesten som dagbladets journalist og fotograf.

Annonce

Tekniske fejl rettet

Det er sandsynligvis arbejdsgange i småtingsafdelingen, der har været afgørende for, at der hverken har været et positivt eller negativt svar at aflæse på sundhed.dk.

- De medarbejdere, som er blevet oplært, har i går (mandag, red.) fået at vide af medarbejdere, som oplærer dem, at der nemt kan ske en teknisk fejl i forbindelse med håndtering af prøveglassene. Det viser sig, at hvis bare et enkelt glas står skævt i beholderen, hvor mange prøver er samlet, eller låget ikke er trykket korrekt på, bliver alle prøverne i denne beholder kasseret, fortæller Birgitte Sachmann i et skriftligt svar.

De tekniske fejl er der nu blevet rettet op på.

- Podere fra Ambulance Syd har i går gjort opmærksom på ovenstående, så derfor er vi fremadrettet særligt opmærksom på denne praksis, svarer hygiejnesygeplejersken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Annonce