Annonce
Ugens Bedste

Har du også læst, at...

Et vittigt - og klogt - hoved sagde engang:

"Man kan ikke se på folk, om de læser avis eller ej, men man kan høre det på dem".

Forstået på den måde, at avislæsning medfører større indsigt i, hvad der foregår i samfundet rundt om os. Heldigvis må der således være mange indsigtsfulde mennesker her i JydskeVestkystens område, hvor vi er klart det største dagblad.

Hver dag er der nemlig cirka 120.000, som læser avisen på papir og/eller som e-avis. Vores journalistik på jv.dk bliver samtidig hver måned læst af brugere fra i gennemsnit godt 1,4 million forskellige enheder såsom mobiltelefoner, tablets og computere.

Det er et forbrug, der stiger fra uge til uge og måned til måned. Ikke mindst, fordi der er stadig flere abonnenter, som foruden at læse papiravisen også læser JV-artikler på nettet. Som abonnent har du adgang til alt indholdet på jv.dk, heraf det stigende antal af plusartikler, som er forbeholdt dig og de andre betalende kunder.

I tirsdags lancerede vi en ny og hurtigere udgave af jv.dk. Der er som altid med den slags nogle børnesygdomme, som vi får løst, men overordnet set er det gået godt, og jeg håber, du også bliver glad for den. De første par dage har vi oplevet det glædelige, at vi har fået tilgang af flere nye abonnenter end normalt.

I denne uge har jeg samlet fem artikler, der alle har det til fælles, at de på hver deres måde vakte opsigt hos mig. Jeg anbefaler dem, fordi det er historier, som har det i sig, at man kan få lyst til at tale, debattere og reflektere over dem sammen med andre: Har du også læst, at …

Den slags artikler tør jeg godt love, at der kommer flere af i den kommende uge. Jeg vil ønske dig god weekend og god læselyst!

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce