Annonce
Erhverv

Har du også undret dig: Hvorfor er pølsevognen på Torvet i Varde lukket?

Pølsevognen kom flyvende ind på Torvet i Varde i 2019. Dengang var det Sisse Ingeberg, der stod for pølsesalget, men det varede kun i halvandet år. Arkivfoto: Morten Nielsen
Tidligere lejer af pølsevognen på Torvet i Varde havde en omsætning på 400 kroner om dagen. Det var en underskudsforretning, og oven i en strid med Varde Kommune om åbningstider valgte han at afbryde lejekontrakten med kommunen. Nu kan ny lejer byde sig til.

Varde: Der har været udskiftning ved roret i pølsevognen på Varde Torv det seneste år.

I juni meddelte daværende pølsedame, Sisse Ingeberg, at det ikke længere var foreneligt for hende at drive både pølseboden på Torvet og samtidig drive to andre virksomheder - nemlig Ellas Coffeeshop - et spisested tæt på selvsamme torv - samt Boulevardgrillen i Vardes nordlige udkant.

I september overtog Kent Hansen, men en lav omsætning gjorde, at han måtte opsige lejekontrakten med Varde Kommune.

Annonce

- Jeg havde en omsætning på 400 kroner om dagen, så det var ikke et pølseeventyr, men et pølseunderskud, siger han.


I udbuddet er åbningstiden beskrevet, for pølsevognen skal være med til at skabe liv på Torvet, og derfor skal den naturligvis holde åben, når der er folk i byen.

Pia Karmar, ejendomscenter, Varde Kommune


Udfordringen har især været de manglende turister og generelt borgere i midtbyen under corona-nedlukningen i år. Butikkerne i gågaden har været lukkede, og når der ingen mennesker er på Torvet, så er der heller ingen til at købe pølser, forklarer Kent Hansen, der har arbejdet ved siden af i sin montagevirksomhed.

Strid om åbningstider

Ud over den lave omsætning havde Kent Hansen også en strid med kommunen om åbningstiderne i pølsevognen.

- I udbuddet er åbningstiden beskrevet, for pølsevognen skal være med til at skabe liv på Torvet, og derfor skal den naturligvis holde åben, når der er folk i byen, forklarer Pia Karmar Jensen fra Varde Kommunes ejendomscenter, der står for det praktiske i forbindelse med udlejningen af pølsevognen.

En læser har undret sig

JydskeVestkystens læser Henry Nielsen har undret sig over, hvorfor pølsevognen på Torvet i Varde altid er lukket. Derfor sendte han følgende spørgsmål til redaktionen:

- Hvorfor er pølsevognen på Torvet i Varde altid lukket? Det er faktisk for dårligt, at den ikke er åben. Er der ingen, der står for den mere ? Ligeledes til ejeren af grillen på Nordre Boulevard, hvorfor er den lukket ?

I artiklen her svarer vi på den del af Henry Nielsens spørgsmål, der drejer sig om pølsevognen på Torvet.

Skulle du også have et spørgsmål, eller er der noget, du undrer dig over i din dagligdag i Varde Kommune, så send os dit spørgsmål lige her: https://spoerg.jv.dk/varde/

Kent Hansen fortæller, at han ifølge kommunen skulle holde åbent til klokken 18 på hverdage, fordi åbningstiden i pølsevognen skal følge de øvrige detailforretninger i byen.

I stedet ville Kent Hansen gerne lukke klokken 17, da han kun sjældent oplevede kunder i timen indtil klokken 18.

- Man køber jo ikke hotdogs lige inden spisetid. Det prøvede jeg at tale med kommunen om, men de ville ikke ændre reglerne, siger han og kalder kommunens lejekontrakt for streng.

Annonce

Husleje 40.000 kroner

Varde Kommune skal nu finde en ny lejer af pølsevognen.

Pia Karmar fortæller, at der blot mangler lidt papirarbejde, før pølsevognen kommer i udbud. Hun vurderer, at det vil ske i løbet af den næste måned.

- Der er en minimumshusleje på 40.000 kroner om året plus forbrug, siger Pia Karmar Jensen og tilføjer, at man er velkommen til at henvende sig til hende allerede nu, hvis man går med tanker om at overtage pølsevognen.

Ellers er der lagt op til, at interesserede skal sende et tilbud til kommunen. På kommunens hjemmeside fremgår de nærmere betingelser for at leje pølsevognen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Esbjerg

Esbjergenser har tilbragt natten på stationen: Råbte efter politiet og slog betjent i ansigtet

Annonce