Annonce
forside

Har JV forstået byrådets ønske om mere demokrati og borgerinddragelse?

Dette læserbrev handler ikke om Ho-sagen. Dette handler om JydskeVestkystens opfattelse af den nye måde, byrådet vil inddrage borgerne på indenfor plansager.

Når man læser JydskeVestkysten artikel den 6. oktober om den proces, Varde Byråd bruger i større plansager, så fremstiller JydskeVestkysten den nye måde at ville inddrage borgerne på som noget negativt.

I gamle dage fik udvalget for plan og teknik en ansøgning direkte på dagsorden uden forudgående borgerinddragelse, om man ville igangsætte et lokalplansarbejde eller ikke. Derfor så borgerne først en sag, når der var udarbejdet et lokalplansforslag (i HO-sagen har man p.t. kun behandlet en ansøgning om at påbegynde et lokalplansarbejde).

Den nye måde betyder, at borgerne i større ansøgningssager høres forud for den første politiske behandling af en sag. Princippet er, at borgere i nærområdet og det lokale udviklingsråd informeres og kan sende bemærkninger til kommunen.

At JydskeVestkysten mener, denne proces er en dårlig ting, det har JydskeVestkysten lov at mene. Jeg mener, vi har truffet en politisk beslutning, der giver mulighed for større grad af tidlig borgerinddragelse.

Kære Preben Friis-Hauge,

tak for dit indlæg.

JydskeVestkysten har ikke taget stilling til den nye måde at inddrage borgerne på. I artiklen i lørdagsavisen beskriver journalist Henrik Reintoft, hvordan processen er i den nye måde at inddrage borgerne på. Den beskriver, hvordan borgere har taget imod den nye måde i forbindelse med Ho-sagen.

Det er borgmester Erik Buhl (V), der udtaler sig om, hvordan metoden har virket i denne sag. Han udtaler i artiklen:

"Det fortæller, at det ikke er lykkedes med borgerinddragelsen. Det skal vi lære af. Vi har brug for en ordentlig dialog, så vi kan komme videre i gensidig respekt", siger borgmester Erik Buhl (V).

JydskeVestkysten viderebringer, at borgere i Ho-området føler sig løbet over ende, som udviklingsrådets formand udtaler i sagen med hotelbyggeriet og hyttebyen i Ho.

Når JydskeVestkysten har en holdning til en sag, vil det fremgå tydeligt og i form af en kommentar.

Lokalredaktør Dorthe Knudsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce