Annonce
Sport

Har kærligheden til håndbold til fælles: Mød de glade VM-fans

Malene og Poul Bæksted fra Videbæk er entusiastiske håndboldfans. De har sikret sig billetter til tre kampe til dette VM i Danmark og skal helt sikkert se finalen, som de håber og tror bliver mellem Danmark og Frankrig. Foto: Mette Mørk

Nogle er trofaste og rutinerede. Andre er til elitekamp for første gang. De elsker alle håndbold, stemningen og det fællesskab der er omkring sporten. Mød en flok håndplukkede fans

Annonce
Christian og Ellen Wichmann glæder sig! Christian glæder sig især til når Danmark vinder. Og det ønske fik de to fra Lemvig også indfriet torsdag aften i Boxen. Foto: Mette Mørk
Pi Hougaard og Marie Lydolph har taget turen fra København for at se Danmark spille i Boxen. De så også kampen i tirsdags, og er klar på mere håndboldfest. Foto: Mette Mørk
Kristi Haraldsveje, Chatrine Korsbø og Torry Korsbø er meget vilde med at være til håndbold i Boxen. Snart går turen dog hjem mod Stavanger i Norge, så resten af VM må følges på tv. Foto: Mette Mørk
Gitte Vilsbøll fra Resen har fundet den gamle landsholdstrøje frem. For hende handler håndbold om fællesskab. Både på tværs af alder, men også inde og uden for banen. Hele familien spiller håndbold og de andre er også med i Boxen, men er ved at finde aftensmad, inden Danmark skal spille. Foto: Mette Mørk
Helle Stenseth(tv) og Andreas Stenseth bor egentlig i Norge, men Helle er dansk og ville gerne til håndbold VM med sin søster fra Lolland Jannie Almskou. Hun havde heller ikke svært ved at overtale sønnen Andreas til at tage med, da han selv er håndboldkeeper og stor fan af Niklas Landin. Foto: Mette Mørk
Anne Smed og Simon Præst fra Aarhus kan ret gode lide at se håndbold, så det var ikke svært at blive enige om at tage til en VM kamp i Herning. Foto: Mette Mørk
Konrad Visby Bunch(th) fik VM billetter til sin 65 års fødselsdag og både han og resten af familien er trofaste fans. Fra venstre er det: Rasmus Visby Bunch, Nina Pedersen, Louise Vibe Overgaard og Anja Vibe Visby Bunch. Foto: Mette Mørk
Nele Juhl fra Tyskland og Nikoline Bach Andersen er med hele Idrætshøjskolen fra Aarhus afsted for at se VM håndbold. Foto: Mette Mørk
Sofie, Rikke og Emma Klarskov så åbningskampen i Royal Arena og mener at Danmark skal vinde mod Norge, når de nu er kørt helt fra Nykøbing Sjælland for at se kampen. Foto: Mette Mørk
Thor Ringstad, Brita Ringstad, Torill Bauer og Nils Slettbakk er flyttet til Danmark for en stund - for at se alt det håndbold de kan nå. De rejser hjem når mellemrunden er slut. Foto: Mette Mørk
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce