Annonce
Esbjerg

Har konsekvenser for flere tusinde: Stigende corona-smitte lukker stort sogn i Esbjerg

Skoler, institutioner og idræts-, fritids- og forenings- og kulturaktiviteter lukker i Jerne Sogn efter stigende smitte. Arkivfoto: JV
Jerne Sogn i Esbjerg Kommune lukker efter stigende smitte. Lukningen vedrører en række skoler, institutioner og idræts-, fritids- og forenings- og kulturaktiviteter i sognet. Esbjerg Kommune oplyser også, at de enkelte kommunale institutioner vil kontakte alle, der er direkte berørte af nedlukningen.

Esbjerg: Så er den gal igen. For cirka en måned siden måtte Esbjerg kommune køre med en bil med en højttaler på taget i visse kvarterer i det østlige Esbjerg for at advare borgerne om øget og corona-smitte.

Imidlertid lykkedes det med en storstilet indsats at nedbringe smitten, men nu har smitten altså igen fået så meget fat i Jerne Sogn, at sognet med virkning fra søndag den 2. maj klokken 14 er lukket ned.

Dermed er Jerne Sogn aktuelt også det eneste sogn, som er nedlukket i hele Danmark.

Annonce

Esbjerg Kommune meddeler, at ”stigende coronasmittetal i Jerne Sogn betyder, at Esbjerg Kommunes byråd giver en række skoler, institutioner og idræts-, fritids- og forenings- og kulturaktiviteter i Jerne Sogn midlertidigt påbud om at lukke."

Årsagen er, at smitten Jerne Sogn har grebet så meget om sig, at sognet opfylder de nationale myndigheders kriterier for automatisk nedlukning.

Hvis et sogn opfylder alle disse tre kriterier, bliver det automatisk lukket ned: Mindst 500 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage, mindst 20 smittede personer de seneste syv dage samt en positivprocent på mindst 2,5 procent de seneste syv dage.

I Jerne Sogn er der nu registreret 545 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge, der er 55 nye smittede den seneste uge og positivprocenten er på 2,6 procent i den seneste uge.

Nedlukningen af Jerne Sogn vil fortsætte, indtil sognet har været under niveau for ét af ovenstående kriterier i en uge i træk.

Det lukker

Esbjerg Kommune oplyser, at følgende skoler og institutioner i Jerne sogn er lukket fra søndag den 2. maj klokken 14:

Bakkeskolen Cosmos

AOF center Sydjylland

EFI-hallerne

Fritidsbygningen, Skanderborgvej 10

Fritidsbygningen, Veldbæk Industrivej 20

Veldtofte Idrætspark (SEPE)

Lokaler til fritids-, idræts- og foreningsaktiviteter på professionshøjskolen UC Syddanmark

Myrthue Bakkeskolen Cosmosskolen

Myrthue Østskoven

Esbjerg Kommune oplyser også, at de enkelte kommunale institutioner vil kontakte alle, der er direkte berørte af nedlukningen med nærmere information. Daginstitutioner i Jerne Sogn er ikke omfattet af påbuddet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Første læs opgravede mink er brændt i Kolding: Lugter mindre end skraldebilen og er ikke en 'klistret suppedas'

Sydjylland

Gode coronanyheder - smitten falder drastisk i flere pressede kommuner

Kolding

Smittetal i Kolding er næsten fordoblet på 11 dage: Flere børn og unge bliver smittet nu

Annonce