Annonce
Haderslev

Har leveret fest siden 1986: Måske er det her mit sidste år

Carsten Aamands virksomhed ''styrtbløder'' for tiden. Men han forsøger at forblive positiv, og han håber derfor på, at han igen i 2021 kan levere til de sædvanlige arrangementer som for eksempel Kløften Festival. Arkivfoto: Lars Fahrendorff
Carsten Aamand frygter, at sommerens mange aflyste festivaler og arrangementer kan betyde, at han ikke kan fortsætte sin virksomhed ind i 2021. Firmaet styrtbløder for tiden, men han forsøger at bevare optimismen.
Annonce

Vojens: Coronakonsekvenser. De er mange. De er gennemgribende. Og de når ud i hele samfundet.

Så da statsminister Mette Frederiksen (S) mandag meldte ud, at alle sommerens festivaler og større arrangementer skulle aflyses, så fik det ikke kun konsekvenser for Kløften, Høtten og hvad de ellers hedder i Haderslev Kommune.

Det fik også konsekvenser for de virksomheder, som leverer det ene eller det andet til disse arrangementer. Et af de firmaer er Aamand Udlejningscenter ved Vojens. Godt nok griner Carsten Aamand, da han bliver spurgt om en reaktion, men der er egentlig ikke noget at grine af. Og han griner måske kun, fordi det er svært helt at holde styr på, hvad det er, der sker for tiden.

- Det bliver en kamp for livet. Jeg startede i 1986, og jeg kan ikke vide, om det her bliver mit sidste år. Det er alvorligt, og jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig at sidde i den her situation. Jeg troede, jeg var sikker, for vi tager alle kunder - store som små, siger Carsten Aamand.

- Det bliver en kamp for livet. Jeg startede i 1986, og jeg kan ikke vide, om det her bliver mit sidste år. Det er alvorligt, og jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig at sidde i den her situation.

Carsten Aamand, Aamand Udlejningscenter

Annonce

Styrtbløder

Så der bliver ikke tid til øl i solen over sommeren. Den kommer formentlig til at foregå ene mand på et kontor, for lige nu har han sendt ni medarbejdere hjem med lønkompensation. En kompensationsordning, som lige nu står til at udløbe den 9. juni. Og herefter ser der ikke ud til at være meget arbejde at vende tilbage til.

- Lige nu styrtbløder vi. Jeg har allerede fået mange afbestillinger på konfirmationer og bryllupper, siger Carsten Aamand.

Han håber på, at der snart kommer en præcisering af, hvilke arrangementer der godt kan afvikles over sommeren - hvilke private arrangementer, som kan afholdes. Han flytter gerne rundt på datoerne, men lige nu har han svært ved at vejlede sine kunder.

- Jeg har formået at berolige nogen om, at vi lige tager den, når vi kommer tættere på deres arrangement. Men nogle privatkunder bliver grebet lidt i panik og melder fra, før vi egentlig ved noget præcist, siger han.

Annonce

Et mærkeligt år

Men Carsten Aamand forsøger at forblive positiv. Og med de positive briller, så kommer han til at smide to tredjedele af sin omsætning. Medregnet i den beregning er, at der fra september og fremefter igen kan afvikles arrangementer som normalt.

Han håber på at bibeholde sit gode samarbejde med de kunder, som han plejer at levere til år efter år. For uden dem eksisterer hans virksomhed ikke.

- Vi håber på, at vi ses igen i 2021. Vi skal alle se, om vi ikke kan komme igennem, og vi sender selvfølgelig ingen regninger ud på noget, som vi ikke kan levere, siger Carsten Aamand.

- Men det bliver da et mærkeligt år - kan man ikke sige det?

Der er ingen Kløften Festival denne sommer. Og dermed er der ingen Kløften Festival at levere telte til for Aamand Udlejningscenter. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce