Annonce
Fodbold

Hareide førte Danmark til endnu en vigtig sejr: Men rigtig glad var han ikke

Et tilfreds smil, det var, hvad Åge Hareide kunne svinge sig op til efter sejren over Schweiz. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Åge Hareide var afmålt begejstret efter sejren over Schweiz og demonstrerede det tydeligt i sekunderne efter kampen. Indrømmelsen af, at Kasper Schmeichel havde reddet landsholdet, faldt svært for ham på en aften, da hans plan ikke virkede, men da hans hold endnu en gang viste en imponerende evne til at skaffe et brugbart resultat.

Når Åge Hareide – i bedste fald til sommer – stopper som dansk landstræner, bør han se tilbage på sine fire år i Danmarks tjeneste med ubetinget stolthed.

Hvis vi altså antager, at han kvalificerer landsholdet til EM, og det er der overvejende sandsynlighed for efter lørdagens bøvlede 1-0-sejr over Schweiz.

Men iblandet den stolthed vil der helt givet også være en god portion undren. Undren over den danske mentalitet, der synes så milevidt fra den norske – i hvert fald hvad angår fodbold.

Som Hareide selv sagde for nylig, ville han som norsk landstræner være blevet adlet, hvis han havde skaffet de resultater, han har skaffet med Danmark – ganske vist sagt med et grin, men bag et hvert grin er der som bekendt et gran af alvor. Således også i dette tilfælde.

Hareide forstår simpelt hen ikke, hvorfor danskerne – og den danske presse – ikke er mere begejstrede over de resultater, han har skabt. Han forstår ikke, hvorfor processen og måden at spille fodbold er så vigtig for Danmark og danskerne.

Han kan ikke forstå det, han vil nok heller ikke forstå det.

Vi danskere forstår det vel knap nok selv.

Annonce

Kun resultatet begejstrede

Men sådan synes det at være.

For selv ikke den 31. kamp uden nederlag i træk kunne sådan for alvor få os op under taget af begejstring. Selv om det var en uhyre vigtig sejr mod en uhyre kompetent modstander.

Jo, Parken eksploderede, som den skulle, da Yussuf Poulsen afgjorde kampen kort før tid, men bagefter sad vi vel alle med den der fornemmelse af, at det faktisk ikke havde været en ret god kamp af danskerne.

En kamp, hvor resultatet – og en forrygende Kasper Schmeichel – havde været de eneste, men nok så vigtige, opløftende momenter.

En kamp, der i tilfælde af et dansk nederlag ville have været én stor skuffelse.

Det vidste Hareide godt, da han gik til pressemødet efter kampen. Derfor var han på vagt. Nok også derfor var han ikke sådan rigtig glad. Og erkendte det.

- Der farer mange ting gennem mit hoved lige nu, så måske er jeg gladere i morgen, som han sagde.

Og satte dermed ord på den pose blandede følelser, han åbenlyst stod med den lørdag aften i Parken. Tydeligst illustreret på banen i sekunderne efter kampen, da kommunikationschef Jakob Høyer i kådhed ville give landstræneren et rødt og hvidt DBU-halstørklæde om halsen. Hareide fjernede halstørklædet med en sur mine og forklarede bagefter til tv:

- Jeg frøs ikke.

Til gengæld kan ingen være i tvivl om, at Hareides forhold til DBU er under frysepunktet. Nok forsøger nordmanden at lade som om, han har forståelse for beslutningen om, at han må vige pladsen for Kasper Hjulmand til sommer, men dybest fatter han ikke en brik af det.

Endnu et udslag af den – for ham at se – forskruede danske mentalitet.

For hvad i alverden kunne han have gjort mere for at beholde jobbet, end han har gjort?

Schmeichel skulle fremhæves

Nå, tilbage til pressemødet, hvor Hareide var på vagt fra start og nærmest indlod sig på et mundhuggeri med en journalist om, hvor mange store redninger Kasper Schmeichel egentlig havde haft.

Jo, Hareide erkendte gerne, at Schmeichel havde stået godt, men med den erkendelse fulgte jo også en slags indrømmelse af, at resten af holdet ikke havde spillet godt. Det har man sjældent, når målmanden skal agere redningsmand.

Til det er der vel bare at konstatere, at det altså ikke er forbudt at have en god målmand. Han er faktisk udtaget, fordi han skal tage med hænder, og man kan vel nærmest ikke komme i tanke om en vinder af en stor titel, der ikke har haft en god målmand. Kaspers far er nok det bedste eksempel.

Så jo, Kasper Schmeichel var uden sammenligning Danmarks – og banens – bedste spiller på en aften, da landsholdet spillemæssigt skuffede.

Fordi den plan, der virkede så godt mod Polen for to år siden, ikke virkede mod Schweiz. En plan, der jo afspejler Hareides filosofi meget fint. Og gør ham sårbar over for kritik fra de til tider romantiske danskere.

Vi kan sådan set godt acceptere, at hele spilideen går ud på at høvle høje bolde op i låget på Andreas Cornelius – hvis det virker. Hvis det ikke virker – som det ikke gjorde mod Schweiz - ikke mindst fordi Christian Eriksen var helt ved siden af sig selv – rynker vi på næsen og kalder det primitivt. Og norsk, når vi skal være rigtig modbydelige.

Det kan næsten ikke gå galt

Men den del af planen virkede altså ikke.

Det gjorde til gengæld den del, der gik ud på at holde sig inde i kampen så længe som muligt og så slå til mod et schweizisk hold, der har gjort det til en skidt vane at lukke afgørende mål ind i de sidste 10 minutter.

Det gjorde Schweiz også mod Danmark, og dermed er vejen til EM vidt åben for et dansk landshold, der over de seneste tre år har oparbejdet en vildt imponerende evne til at få et resultat nærmest uanset omstændighederne.

Fire point i de sidste to kampe er helt sikkert nok, tre – og dem kan Danmark ikke undgå at få mod Gibraltar på hjemmebane – kan også være det.

Åge Hareide vil dermed – resultatmæssigt – have præsteret langt mere, end DBU med rimelighed kunne forlange, da unionen udpegede ham som Morten Olsens efterfølger.

Alligevel skal han ikke fortsætte.

Det er der helt sikkert andre end Hareide, der har svært ved at forstå.

Og tænk, hvis han gør os til europamester.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce