Annonce
Sport

Hareide holder følelser for sig selv efter sikret EM-billet

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Åge Hareide har ført Danmark til en slutrunde for anden gang, men han vil ikke dele sin følelser om triumfen.

To kvalifikationer med Åge Hareide som dansk landstræner har resulteret i billetter til VM i 2018 og EM 2020.

Mandag aften så han de danske spillere på banen modstå et stort irsk pres og sikre en dansk billet til næste års EM-slutrunde med 1-1 i Dublin.

Efter kampen var der mange følelser hos Hareide, som ikke var meget for at dele dem.

- Dem holder jeg for mig selv, siger han på pressemødet efter Danmarks triumf.

- Når du når gennem en kvalifikation, hvad enten det er til VM eller EM, udvikler man som træner følelser for spillere, fans og omgivelserne. Det er vigtigt, at man holder det for sig selv.

- Når man er på sidelinjen og ser, at holdet slider gennem 90 minutter, kan man ikke gøre noget. Man må bare vente og se, siger Hareide og tilføjer:

- Der er mange følelser.

I juni offentliggjorde Dansk Boldspil-Union (DBU), at Hareide ikke skal fortsætte som landstræner efter næste års EM.

I stedet tager Kasper Hjulmand over, og Hareide har tidligere fortalt, at han ærgrede sig over timingen i udmeldingen.

Men nordmanden er glad for de foreløbig tre et halvt år, han har haft på posten.

- Jeg har nydt min tid som træner for det danske landshold. Det har været en fantastisk rejse for mig, og jeg er utrolig glad for, at jeg fik chancen. For mig har det været en rigtig god tid, siger Åge Hareide.

Pointet, der sikrede Danmark en plads ved næste års EM-slutrunde og Hareide fuld plade, hvad slutrunder angår, kom i hus efter hård fight fra danskerne.

- Vi spillede ikke godt. Vi var heldige med at komme herfra med uafgjort. Hvis Irland spiller sådan, kommer de igennem playoffkampene, siger Hareide med henvisning til næste års playoffkampe i Nations League om EM-billetter.

- Vi har en ufattelig evne til ikke at tabe. Den har taget os langt og kan tage os endnu længere, konstaterer landstræneren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce