Annonce
Sport

Hareide lover spilletid til stjernerne mod Gibraltar

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Simon Kjær, Christian Eriksen og Thomas Delaney skal ikke regne med at blive sparet mod Gibraltar.

Landsholdsstjernerne Simon Kjær, Christian Eriksen og Thomas Delaney er alle mødt ind til den aktuelle landsholdssamling med færre minutter i benene, end de normalt har haft for vane.

Samtidig har landstræner Åge Hareide bebudet, at han skifter ud på det hold, der fredag møder Gibraltar, og det hold, der mandag møder Irland.

Men de tre profiler skal ikke regne med, at deres begrænsede spilletid i deres klubber gør dem til en del af Hareides rotation, for de er rustfrie og vigtige for landsholdet.

- Christian Eriksen, Thomas Delaney og Simon Kjær spiller. I tillæg til Kasper Schmeichel er de altid med i min holdopstilling, uanset om de har spillet i weekenden eller ej.

- Man bliver ikke en dårligere fodboldspiller af, at man ikke spiller weekenden inden en landsholdssamling, siger Åge Hareide på et pressemøde.

Nordmanden vil ikke fortælle, hvor mange spillere i startopstillingen han regner med at skifte ud mellem de to kampe.

- Vi vil spare nogle spillere, som har spillet meget og kan være sårbare med to kampe. Alle vil spille, og vi forbereder os på, at vi ikke benytter de samme 11 spillere i begge kampe.

- Der er nogle af vores spillere, som går all-in, når de spiller landskampe. De går ind i alle dueller, og det er lidt voldsomt og kan gå ud over kamp nummer to, siger Åge Hareide.

Vinder Danmark som ventet over Gibraltar, er uafgjort nok i mandagens kamp i Irland.

Åge Hareide påpeger også, at det er vigtigt at have friske ben, fordi Irland allerede er i aktion torsdag aften i en testkamp mod New Zealand og derfor har en dags længere forberedelse end danskerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

EfB

EfB henter polsk VM-spiller

Annonce