Annonce
Sport

Hareide vil lægge det størst mulige pres på Irland

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Åge Hareide havde forventet en schweizisk sejr over Irland. Landstræneren vil toppe gruppen inden Irland-kamp.

Det danske fodboldlandshold havde håbet på en hjælpende hånd, da Irland tirsdag aften besøgte Schweiz i EM-kvalifikationen.

Et schweizisk pointtab havde resulteret i en dansk matchbold i kampen om EM-billetter hjemme mod Gibraltar, men Schweiz bevarede spændingen i gruppen med en sejr på 2-0.

Det havde Danmarks fodboldlandstræner, Åge Hareide, også forventet. Nu fokuserer han på at presse irerne.

- Det var som ventet, at det endte med schweizisk sejr. Vi vidste, at det ville kræve en stor præstation af Irland at vinde, så det var ikke uventet for os. Nu skal den have fuld gas mod Gibraltar.

- Vi vil toppe gruppen for at lægge det største pres på Irland inden vores kamp mod dem. Det er vigtigt for os at toppe gruppen, når det kommer til seedning til EM, siger han i et opslag på DBU's facebookside.

Før de sidste runder har Irland og Danmark i toppen begge 12 point, mens Schweiz på tredjepladsen har 11. Danmark og Schweiz har spillet en kamp færre end irerne.

En dansk sejr over Gibraltar 15. november vil bringe Danmark på førstepladsen før den afgørende kamp i Irland tre dage senere.

Schweiz slutter med kampe hjemme mod Georgien og ude mod Gibraltar.

Modsat Schweiz og Irland spillede Danmark ikke om point tirsdag aften. I stedet vandt danskerne 4-0 over Luxembourg i en testkamp i Aalborg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce