Annonce
Varde

Harmonikaerne er med på Mariefestival

Lissi og Poul Hyldgaard har taget harmonikaerne med for at skabe liv på campingpladsen. Foto: André Thorup
Lissi og Poul Hyldgaard fra Svenstrup ved Aalborg har taget harmonikaerne med på Mariefestivalen. Og så har de også taget to gode venner med.

Ansager: "Hils fra mig derhjemme", spiller Lissi og Poul Hyldgaard på deres harmonikaer. Imens nynner og småsynger Tenna og Kurt Nielsen, der sidder om det samme bord foran campingvognen på Mariefestivalens campingplads.

Tidligere på dagen har de oplevet, at de også med deres musik har skabt liv på pladserne omkring deres campingvogn.

- Når vi spiller, så begynder de at synge og slå i takt med fluesmækkeren, siger Lissi Hyldgaard.

Lissi og Poul Hyldgaard, fra Svenstrup ved Aalborg, er veteraner til Mariefestivalen og har været med alle seks gange. Denne gang har de inviteret Tenna og Kurt Nielsen, Hjallerup, med. De er nye på festivalen, men de har været til Sommersang i Mariehaven med Tennas mor tidligere.

Annonce

Mariefestival

  • Foregår frem til søndag.
  • Der er 21 scener, der er placeret mange forskellige steder, for eksempel den store Mariehaven, Ansager Pizzahouse og Ansager Plejehjem.
  • På de fleste scener er musikken gratis, men det kræver billet af komme ind i Mariehaven og Musikgalleriet.
  • Varde Kommune har i denne uge besluttet at give en underskudsgaranti på 20.000 kroner. Borgmester Erik Buhl (V) siger, han gerne vil diskutere, om festivalen kan få et sponsorat næste år, hvis kommunen får noget markedsføring til gengæld.

Spiller i klub

Lissi og Poul Hyldgaard spiller harmonika i en klub i Nibe, og de er bestemt ikke de eneste, der har taget deres instrumenter med på festival. Mens JydskeVestkysten er på besøg bliver der både spillet harmonika, guitar og på et trommeinstrument i de små lejre på campingpladsen.

Grinende siger parret, at der også er en anden grund til, at de har harmonikaerne med.

- Hvis vi ikke har noget at lave, så drikker vi nok for mange bajere.

Grandfætre og Engelbrecht

De fire er kommet til festivalen for at opleve liv og glade dage. Programmet er på bordet sammen med øl, appelsinvand og chips, men de har ikke fået det tjekket endnu. Højdepunkterne fra tidligere festivaler er The Grandfætters - et band i Tørfisk-stil fra Thyborøn - og Helge Engelbrecht, så dem skal de nok høre igen. Og så har de besluttet sig for at prøve at danse folkedans.

Ellers skal de bare nyde weekenden på ægte campingmanér.

- Det er stemningen, der er så god, siger Tenna Nielsen.

De laver selv maden, og denne torsdag aften står menuen på gammeldags kylling med agurkesalat. Først skal kartoflerne lige skrælles.

Og så skal de sorte skyer i horisonten også lige nærstuderes. Det stod ikke i programmet, at det skulle blive regnvejr, griner de.

Kurt og Tenna Nielsen nyder vennernes musik. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce