Annonce
Sport

Harpiksfri håndbold skal testes i ungdomsturnering

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ifølge DHF-formand Per Bertelsen er en håndbold uden harpiks klar til at blive testet ved U18-VM.

En håndbold uden harpiks skal testes, når der til sommer afholdes U18-VM for kvinder i Kina. Det siger formanden for Dansk Håndbold Forbund (DHF), Per Bertelsen, i et interview med TV2 Sport.

Det Internationale Håndboldforbunds (IHF) præsident, Hassan Moustafa, har tidligere udtalt, at han så harpiks som et problem for håndbolden.

Nu er der udviklet en bold, der er klar til at blive testet.

- Det er planen, at den skal testes i Kina til kvindernes U18-VM næste sommer. Der skal den have lov til at blive testet i en rigtig turnering.

- Men produktet ser umiddelbart fornuftigt ud, siger Per Bertelsen, der er ansvarlig for turneringsafvikling i IHF, til TV2 Sport.

Bertelsen har selv mærket den nye bold og tror, den fremover kan blive taget i brug i flere sammenhænge.

- Hvis spillerne mentalt kan omstille sig til ikke længere at have harpiks på fingrene, så er jeg sikker på, at det nok skal fungere rigtig godt, siger han.

Verdensmesterskabet for kvinder under 18 år afvikles i august næste år.

/ritzau/

Annonce
TV2 Sports artikel om den nye bold på TV2 Sports hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce