Annonce
Udland

Harry og Meghan træder et skridt tilbage i kongehuset

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Efter måneders overvejelser beslutter den britiske prins Harry og hertuginde Meghan at træde lidt tilbage.

Annonce

Den britiske prins Harry og hertuginde Meghan træder tilbage som fremtrædende medlemmer af den britiske royale familie.

Det oplyser parret på deres profil på Instagram.

- Efter mange måneder med refleksion og interne diskussioner har vi valgt et skifte dette år for at starte med at skabe en progressiv ny rolle inden for denne institution.

- Vi har en intention om at træde tilbage som "seniormedlemmer" af den royale familie og arbejde for at blive økonomisk uafhængige, mens vi fortsætter med fuldt ud at støtte hendes majestæt dronningen, lyder det blandt andet i opslaget.

Parret oplyser videre, at de planlægger at balancere deres tid mellem Storbritannien og Nordamerika.

Samtidig fortsætter de med at ære deres forpligtelser over for dronning Elizabeth, protektioner og Commonwealth, der er en sammenslutning af 53 lande, hvoraf langt de fleste har en fortid som britiske kolonier.

- Den geografiske balance vil gøre os i stand til at opfostre vores søn med en anerkendelse af de royale traditioner, som han er født ind i, mens vi også giver vores familie plads til at fokusere på det næste kapitel;

- Herunder lanceringen af vores nye velgørende enhed, skriver parret.

De tilføjer, at de glæder sig til kunne offentliggøre nærmere detaljer.

Dronning Elizabeths Buckingham Palace oplyser efterfølgende i en meddelelse, at diskussioner med prinsen og hertuginden om deres planer om at træde tilbage fra deres royale forpligtelser er på et tidligt stadie.

- Vi forstår deres ønske om at have en anden tilgang, men det er komplicerede anliggender, som vil tage tid at arbejde igennem, oplyser Buckingham Palace ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen fra Harry og Meghan kommer efter et turbulent år for den kongelige familie.

Harry og Meghan holdt jul i Canada, efter at de italesatte presset af at være i rampelyset.

Parret har længe haft et konfliktfyldt forhold til pressen. I oktober lagde den britiske prins sag an mod flere britiske aviser.

Mail on Sunday anklages af det royale par for på ulovlig vis at have offentliggjort et af Meghans private breve. The Sun og The Daily Mirror er blevet sagsøgt for et hackerangreb mod telefoner.

Samtidig har det forlydt, at Harrys forhold til broren, prins William, er kølnet.

Prins Harry friede til den amerikanske skuespiller Meghan Markle i 2017 efter cirka halvandet års forhold. De to blev gift i maj 2018. Cirka et år efter kom deres søn, Archie, til verden.

/ritzau/

Vis dette opslag på Instagram

“After many months of reflection and internal discussions, we have chosen to make a transition this year in starting to carve out a progressive new role within this institution. We intend to step back as ‘senior’ members of the Royal Family and work to become financially independent, while continuing to fully support Her Majesty The Queen. It is with your encouragement, particularly over the last few years, that we feel prepared to make this adjustment. We now plan to balance our time between the United Kingdom and North America, continuing to honour our duty to The Queen, the Commonwealth, and our patronages. This geographic balance will enable us to raise our son with an appreciation for the royal tradition into which he was born, while also providing our family with the space to focus on the next chapter, including the launch of our new charitable entity. We look forward to sharing the full details of this exciting next step in due course, as we continue to collaborate with Her Majesty The Queen, The Prince of Wales, The Duke of Cambridge and all relevant parties. Until then, please accept our deepest thanks for your continued support.” - The Duke and Duchess of Sussex For more information, please visit sussexroyal.com (link in bio) Image © PA

Et opslag delt af The Duke and Duchess of Sussex (@sussexroyal) den

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce