Annonce
Læserbrev

Harte Skole bliver en idrætsskole

Læserbrev: For de knap 200 elever på Harte Skole vil det nye skoleår byde på en helt ny slags hverdag. Deres folkeskole bliver nemlig en idrætsskole.

Der er sørget for en solid kompetenceudvikling af personalet på Harte Skole, så de fire ugentlige idrætstimer og det øvrige bevægelsesfokus i anden fagundervisning bliver sjovt og spændende for alle elever. Så har man som elev på Harte Skole andre interesserer end idræt, så er der stadig grund til at glæde sig til det nye skoleår.

Samtidig med det nye skoleår starter også initiativerne ”Aktiv Eftermiddag” og ”Harte i bevægelse”, hvor eleverne på Harte Skole få gavn af de lokale ildsjæle indenfor fritidslivet hos Harte Gymnastik og Idrætsforening.

På Vonsild Skole har man de senere år også haft et øget fokus på motorik i de mindste klasser, og man kan se, at de faglige resultater og sociale relationer forbedres, når motorikken styrkes.

Jeg glæder mig til at følge kommunens nye idrætsskole og siger stort tillykke til Harte Skole med deres nye titel og gode lokale samarbejde.

Annonce
Kristina Jørgensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce