Annonce
Tønder

Hartmann sender som første virksomhed modulvogntog fra Tønder

Omkring nytår blev Tønder Kommune færdig med de forberedende øvelser, så de 25,5 meter lange modulvogntog kan komme rundt om hjørnerne på indfaldsvejene til Hartmann. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Æggebakkeproducenten Hartmann i Tønders udkant sendte onsdag det første af sine nye, 25,5 meter lange modulvogntog afsted mod Sverige. De lange vogntog gør det muligt at begrænse CO2-udledningen.

TØNDER: Onsdag eftermiddag sendte Hartmann det første modulvogntog afsted - ikke bare fra fabrikken i Tønder - men fra hele Tønder by.

Lastbilens destination er Sverige, for det er hér, man er nået længst med at anlægge veje og rundkørsler, der kan klare de nye, 25,5 meter lange vogntog. Til sammenligning måler en "almindelig" lastbil 16,75 meter, oplyser Jesper Steenholdt, der er afdelingsleder af Hartmanns logistikafdeling i Tønder.

- Modulvogntogene frigør kapacitet og samtidig sparer man hver tredje køretur. Det er godt, da der er mangel på chauffører. Samtidig gør man noget godt for miljøet, da modulvogntogene nedbringer udledningen af CO2, siger Jesper Steenholdt.

Annonce

Modulvogntog og veje

Når en strækning er udformet, så færdslen med modulvogntog kan foregå i overensstemmelse med færdselslovens bestemmelser og på en sikker måde, så kan Vejdirektoratet tillade kørsel med modulvogntog efter samtykke fra politiet og vejmyndigheden.

Så godt som alle statsveje er i dag godkendt til modulvogntogene. Udover statsvejene er over 400 km kommuneveje godkendt.

Der er i dag over 200 lokaliteter i Danmark, der kan modtage, sende eller omkoble modulvogntog.

Et modulvogntog er et op til 25,25 m langt vogntog koblet sammen af to-tre enheder såsom lastbil, anhænger, trækker, sættevogn eller kærre. Et modulvogntog må samlet veje op til 60 ton.

Kilde: Vejdirektoratet

Mere gods på hver tur

Selv om modulvogntogene i gåseøjne "bare" er cirka otte meter længere end en vanlig lastbil, så kan den rumme langt mere gods. Jesper Steenholdt oplyser, at mens Hartmann kan læsse 33-34 paller i en almindelig sættevognstrailer, så kan man køre 53 paller ind i hvert modulvogntog. Det kan mærkes i det lange løb:

- Jeg plejer at sige, at man kan spare hver tredje køretur - og alligevel få mere gods frem, siger logistikchefen, der har arbejdet længe på onsdagens første afsendelse af det lange vogntog.

Mens de store lastbiler sparer både chauffører og brændstof - og dermed kuldioxidudledning - så har de også deres begrænsning. For de ekstra lange lastbiler kan ikke tage nogle svinkeærinder - dertil er vogntogene for store.

- Modulvogntogene har den svaghed, at de ikke kan bevæge sig frit på det normale vejnet. Vogntogene er låst som en skinnebus, siger Jesper Steenholdt.

Færre ture

Hartmann og Jesper Steenholdt vil nu gøre sig erfaringer med at sende gods til fabrikkens tre største kunder i Sverige. Hvis det lykkes at flytte alle leverancer til de tre svenske kunder fra normale lastbiler til modulvogntog, så vil antallet af køreture fra Tønder til Sverige kunne reduceres fra 450 til 280 årlige ture.

- Vi gør da en indsats for at reducere CO2-udledningen. Ifølge Vejdirektoratet sparer man mindst 15 procent. Der er potentiale i det, siger Steenholdt.

Jens Kristensen havde æren af at være den første chauffør, der skulle køre modulvogntoget fra Hartmann. Han har kørt med de store lastbiler i de sidste tre-fire år, og for ham gør det ikke den store forskel.

- I Norge og Sverige skal man ikke en gang have et skilt, der viser, at lastbilen er 25 meter lang. Dér er alle lange, siger chaufføren, der skulle via Frederikshavn til Sverige.

Mens lastbilchaufføren ikke mærker forskel, så skal bilister måske lige vænne sig til, at det tager lidt længere tid at overhale et langt modulvogntog.

Jesper Steenholdt oplyser, at man i Tyskland også har mulighed for at køre med modulvogntog, men at de ruter, som Hartmann har brug for, endnu ikke er farbare for de over 25 meter lange vogntog.

Når du som bilist ser dette skilt, skal du være opmærksom på, at vogntoget er noget længere end en vanlig lastbil. I Norge og Sverige er skiltet ikke nødvendigt. Der er de alle 25 meter lange, forklarer chauffør Jens Kristensen (til venstre), mens Jesper Steenholdt hjælper til i højre side. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce