Annonce
Aabenraa

Hash, fartbøller og ulovlige knallerter: Politiet fik travlt med at opdrage på trafikanterne

Det blev et travlt døgn for Aabenraas færdselspoliti. Arkivfoto: Michael Bager

Aabenraa: Der har ikke været nogen mangel på arbejde for færdselspolitiet i og omkring Aabenraa det seneste døgn.

Problemerne startede kort efter klokken 15 i Tinglev, hvor en patrulje havde målt en varebil til at køre knap 100 kilometer i timen, hvor man måtte køre 80. Synderen var en 45-årig kvinde, som desuden ikke var indehaver af et kørekort.

Kun en halv time senere måtte betjentene hive fat i en 16-årig dreng på Flensborgvej. Han kørte 58 kilometer i timen på en lille knallert, som højest må køre 30 kilometer i timen.

Annonce

Den 16-årige var ikke ukendt for politiet, og da det ikke var første gang han havde begået lige netop den forbrydelse, valgte betjentene at konfiskere knallerten.

Der var igen problemer med de unge knallertkørere senere på aftenen, da en patrulje stoppede en 19-årig mand, som viste sig at være påvirket af hash.

Betjentene fik desuden en mistanke om, at der var pillet ved hans knallert, og de tog den derfor med sig til yderligere undersøgelser. Det oplyser politiet onsdag morgen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce