Annonce
Esbjerg

Hashhandlere blev afsløret

To mænd er blevet sigtet for hashhandel. Politiet fandt både penge og hash i mændenes bil. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen.
Annonce

Esbjerg: To mænd er blevet sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, efter at de tirsdag aften klokken 21.37 blev standset af politiet i en bil i Kirkegade.

Et par betjente fattede interesse for en Citroën C3, hvori der befandt sig to mænd, en 18-årig mand fra Esbjerg og en 21-årig mand fra Fanø.

Betjentene gennemsøgte bilen og visiterede de to mænd, og der blev fundet adskillige kugler med hash, der hver især vejede to gram. Nogle af hashkuglerne var gemt bag bilens instrumentbræt. Der blev i alt fundet 38 gram hash.

- Det er kugler, der typisk er gjort klar til salg, oplyser Henrik Berg fra lokalpolitiet i Esbjerg.

Der blev i bilen også fundet en såkaldt salgstelefon, hvor kunder har afgivet bestillinger til de sælgende, og 4.600 kroner i kontanter, som politiet mener, stammer fra hashhandel.

Det ulovlige stof, telefonen og pengene blev beslaglagt, og de to mænd kan se frem til et restligt efterspil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce