Annonce
Tarm

Fartbegrænsning ved surfspot og golfklub: Beboere er generet af støv

Hastigheden bliver begrænset til 30 kilometer i timen på grusvejen til Kloster surfspot. Arkivfoto: Leif Møller
Teknik- og miljøudvalget har besluttet at gennemføre fartbegrænsninger ved Kloster surfspot og ved Dejbjerg Golf Klub.

KLOSTER/DEJBJERG: Fremover bliver turen til Kloster Surfspot og passagen forbi Dejbjerg Golf Klub langsommere end hidtil.

Teknik- og miljøudvalget besluttede tirsdag at sætte gang i hastighedsnedsættelser på grusvejsstrækningen Baggersvej fra Søndervig Landevej til surfspottet.

I mødedagsordenen fremgår det, at beboere langs Baggersvej er generet af støvgener fra grusvejen, ligesom en borger har klaget over huller i vejen.

Ved prøvekørsler har administrationen vurderet, at der skal indføres en fartbegrænsning på 30 kilometer i timen. Den indstilling valgte et flertal på fire mod tre i teknik- og miljøudvalget at følge, fortæller udvalgsformand John G. Christensen (S), som selv stemte imod.

- Jeg synes ikke, man skal lave hastighedsbegrænsninger på en grusvej. Det er simpelthen galt. Det handler måske mere om at dæmpe noget støv og reparere nogle huller frem for at sætte hastighedsbegrænsninger, mener John G. Christensen.

Ud over John G. Christensen (S) stemte Irene Lund Pedersen (S) og løsgænger Svend Boye Thomsen imod administrationens indstilling.

Annonce

Fartsænkning ved golfklub

Der var dog flere fartbegrænsninger på teknik- og miljøudvalgets dagsorden. Dejbjerg Golf Klub havde søgt om at få en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen på Letagervej, der går lige forbi golfklubbens arealer.

Golfklubben har arealer på begge sider af Letagervej, og det betyder, at golfspillere skal passere vejen. Selvom der ikke er registreret uheld på strækningen de seneste fem år, så er der dårlige oversigtsforhold for bilister, vurderer den kommunale administration.

Det samme gør sig gældende i kurven på strækningen. Derfor havde administrationen indstillet udvalget at sige ja til en hastighedsbegrænsning på 60 kilometer i timen.

Udvalget godkendte fartbegrænsningen, der skal til endelig godkendelse hos politiet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce