Annonce
Læserbrev

Haved Møllerne

Læserbrev: Inden informationsmødet i Sæd var jeg skeptisk med hensyn til støj/påvirkning med videre af vindmøllerne, men det blev i stedet vendt til en positiv oplevelse. Vi fik en god snak både med dem, som tidligere var imod og dem der var for møllerne og fik svar på mange spørgsmål.

Eksempel: Ingen prisfald i huspriserne, ingen forandring vedrørende søvn, ingen ændringer på dyrenes adfærd, borgerne bemærker ikke støjen fra møllerne (Kun fra bilerne på hovedvejen), større sammenhold i sognene i forbindelse med nye projekter, og hvis der er skygge fra møllerne om vinteren, kan de slukkes på bestemte tidspunkter.

Vi var tæt på møllerne og var positiv overrasket over, at man stort set ikke kunne høre dem. (Man skulle helt tæt på for at høre "suset"), og så er de nye møller pænere end først antaget. (Pænere end de forfaldne huse, der efterhånden dukker op i sognene.)

Jeg håber, at alle uanset holdning fra Vodder, Brøns og Rejsby sogn kommer til debatmødet den 4. juni i Rejsby, og at vi kan diskutere møllerne i en god tone.

Husk at vi alle har et ansvar for næste generation. Vindmøllerne kan tages ned, men CO2 udslippet kan blive katastrofalt og vil tage årtier at gøre noget ved.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce